Nordisk Film har udsendt de første billeder samt teaser-plakaten til familiefilmen “Zoomerne”, der instrueres af Christian E. Christiansen. Billeder og plakat kan ses i galleriet.

Samtidig kan man se en teaser-trailer her.

Christian E. Christiansen har tidligere bl.a. stået bag ungdomsfilmen “Råzone” og kortfilmen “Om natten”, der sidste år var Oscar-nomineret.

“Zoomerne” handler om Tim, en 12-årig nørd, og hans ven Alexander, som absolut ikke er en nørd. I et forsøg på at fastholde deres venskab og blive lidt mere populære, “låner” Tim noget overvågningsudstyr, og drengene starter uskyldigt med at overvåge pigernes omklædningsrum. Men det viser sig, at udstyret også kan skaffe bedre karakterer, flere venner og gladere forældre. Problemet er bare, at overvågningen giver drengene en viden, de ikke har brug for eller ret til…

Filmen, der har bl.a. Helle Dolleris, Helene Egelund, Signe Vaupel og Per Linderoth i rollerne, kan ses i biograferne fra 29. maj.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: