Filmfolket kan fremvise de første billeder fra det kommende danske drama “Hvid nat”, som har Lars Brygmann i hovedrollen. Samtidig kan man på den officielle hjemmeside, www.hvidnat-filmen.dk, finde filmens trailer.
“Hvid nat”, hvori også Morten Grunwald, Nicolas Bro og Rikke Louise Andersson medvirker, handler om karriererytteren Ulrich, hvis liv tager en drastisk vending, da han indblandes i en dødsulykke. Hans liv bryder langsomt sammen i takt med, at skyldfølelsen tager til, og en ubehagelig begivenhed fra fortiden dukker op.
Filmen, der er instrueret af Jannik Johansen og er skrevet af Johansen og Anders Thomas Jensen, får premire 26. oktober.
#1 mar16 17 år siden
#2 x marks the spot 17 år siden