Det forlyder, at Billy Crudup, som har medvirket i “Almost Famous” og “Mission: Impossible III”, skulle være tilføjet rollelisten til Zack Snyders filmatisering af “Watchmen”, Alan Moores berømte tegneserie om en gruppe udstødte superhelte.
En pålidelig kilde kan nemlig rapportere, at Snyder har valgt Crudup til at portrættere filmens eneste figur med egentlige superkræfter, den magtfulde Dr. Manhattan, en videnskabsmand, der ved et uheld bliver udslettet under en atomsprængingstest og derefter genskaber sig selv som en blålig, svævende halvgud.
Snyder havde i første omgang tilbudt rollen som Dr. Manhattan til Keanu Reeves, der dog måtte afslå – formodentlig fordi han forlangte flere penge, end filmselskabet ville ofre. Jason Patric var derpå i betragtning, indtil Crudrup kom ind i billedet.
“Watchmen” er en krimi-sammensværgelseshistorie, hvis forlæg portrætterede det første realistiske kig bag den glamorøse facade på arketypiske kostumeklædte heltes liv.
#1 filmz-karlen 17 år siden
#2 hurin 17 år siden