Som vi skrev i går, har Netflix planer om at bevæge sig ind på filmmarkedet med en fortsættelse til Ang Lees “Tiger på spring, drage i skjul”. Og det er faldet en del biografejere for brystet.
Se også: “Netflix laver efterfølger til “Tiger på spring, drage i skjul”.
I hvert fald planlægger flere biografkæder at boykotte filmen. Verdens største biografkæde, Regel Cinemas, er stor modstander af Netflix’ nye partnerskab med Weinstein Company og IMAX, og de nægter at vise filmen i deres 86 IMAX biografer i USA.
”Vi vil ikke være en del af et eksperiment, hvor du kan se det samme produkt på alt fra tre etagers store lærreder og tre tommers mobilskærme,” siger de i en officiel meddelelse.
En anden kæde, Cinemark, sætter også en kæp i hjulet på Netflix’ planer om at distribuere fortsættelsen til “Tiger på spring, drage i skjul” i IMAX-biograferne.
”Cinemark vil ikke vise film, der udkommer simultant i biografen og på DVD og VOD, i vores IMAX-biografer,” udtaler de til Variety.com.
Udviklingen med simultanudgivelser af film på alle platforme er dog i stigende vækst, og ifølge Daniel Ernst, analytiker ved firmaet Hudson Square Research, kæmper biografkæderne en forgæves kamp mod det uundgåelige.
”Virkeligheden forholder sig sådan, at vi kommer til at forbruge film på markant anderledes måder i fremtiden. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi over de næste 20 år vil se de eksklusive filmåbninger i biograferne forsvinde,” siger han til Variety.
“Crouching Tiger, Hidden Dragon: The Green Legend” får premiere den 28. august til næste år på Netflix og – måske – i udvalgte IMAX-biografer.
#41 Kim Pedersen 10 år siden
Kan tilbageholdenheden måske skyldes at din plan 'om at komme ind i 2014' vil reducerer den danske spillefilmsindustri til produktion af billig tv-film og overlade biografmarkedet til amerikansk film?
Årsagen til du ikke får svar på din blankmedieafgift har jeg allerede skrevet flere gange. Men jeg supplere gerne: min mening om den sag er evindelig ligegyldig. Ganske uden konsekvens.
#42 Nagash 10 år siden
Og hvis I skulle reduceres til billige produktioner, så var det jo sket. I klarer jer jo fint nok med de penge i får nu. Synes da i producerer rimelige film for tiden, selvom du påstår, at I ikke får nok penge. Med lidt færre penge, så kan I muligvis tvinges til, at prioritere lidt bedre, så vi ikke behøver flere Søsters børn og Far til fire. Dem har vi virkelig ikke brug for, og uanset hvordan du vender og drejer det, så har filmserier som dem INGEN betydning for dansk filmkultur.
Og når endelig en serie som disse, er blevet så store, at vi når op på en ny hver andet år, så skal de slet ikke have støtte. Så burde de virkelig kunne klare sig selv.
#43 Kim Pedersen 10 år siden
Læs dette: http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2014/septembe...
Jeg er i øvrigt ikke i stand til at manipulere med tal fra Danmarks Statistik eller det statslige Det Danske Filminstitut.
Dertil rækker mine beføjelser ikke.
#44 Nagash 10 år siden
Man sætter jo heller ikke ræven til at vogte høns.
#45 Kim Pedersen 10 år siden
Men okay, jorden er flad.
Ingen dansk film kan produceres uden statsstøtte. Danmark er et alt for lille sprogområde til at kunne oppebære produktion af spillefilm.
Om Far til Fire og Min søsters børn ingen betydning har for dansk filmkultur, må du tage op med de millioner af danskere som ser disse film.
Nej, den danske filmindustri vil først blive reduceret til billige tv-film i det øjeblik alt bliver tilgængeligt på en og samme tid på alle platforme. Den forretningsmodel kan ikke sikre tilstrækkelige indtægter til at danske spillefilm kan produceres.
#46 Nagash 10 år siden
DFI er helt rigtig en statslig organisation, men det er til for at glæde dig branche. Og de påvirkes uden tvivl af jeres lobbyister, samt jeres støttende kumpaner fra Rettighedsalliancen. Johan Schlütters advokatkorps er taget adskillige gange i, at lyve så stærkt som en hest kan rende. Du har i øvrigt også løjet for mig i #28.
Så igen, skal vi stole på dig, eller på de tal DR's journalister har fundet frem til?
#47 Kim Pedersen 10 år siden
#48 Nagash 10 år siden
#49 cain 10 år siden
Vil du venligst forholde dig til artiklen fra DR der netop skyder hul i den artikel du konstant linker til fra DFI
#50 Nagash 10 år siden
Det vil han jo ikke. Så snart vi stiller kritiske spørgsmål og tager ham i at lyve, så trækker han sig.
Men det er sjovt med hans type. Uanset hvor mange gange man kan modsige hans svar (hvis han da kommer med nogle, i stedet for, at tale udenom), så holder han fast i sine argumenter.
Han er sgu ligesom mange kvinder: Han mener ikke men har ret. Man får ret, hvis bare man holder fast længe nok. Suk!