Som vi skrev i går, har Netflix planer om at bevæge sig ind på filmmarkedet med en fortsættelse til Ang Lees “Tiger på spring, drage i skjul”. Og det er faldet en del biografejere for brystet.

Se også: “Netflix laver efterfølger til “Tiger på spring, drage i skjul”.

I hvert fald planlægger flere biografkæder at boykotte filmen. Verdens største biografkæde, Regel Cinemas, er stor modstander af Netflix’ nye partnerskab med Weinstein Company og IMAX, og de nægter at vise filmen i deres 86 IMAX biografer i USA.

”Vi vil ikke være en del af et eksperiment, hvor du kan se det samme produkt på alt fra tre etagers store lærreder og tre tommers mobilskærme,” siger de i en officiel meddelelse.

En anden kæde, Cinemark, sætter også en kæp i hjulet på Netflix’ planer om at distribuere fortsættelsen til “Tiger på spring, drage i skjul” i IMAX-biograferne.

”Cinemark vil ikke vise film, der udkommer simultant i biografen og på DVD og VOD, i vores IMAX-biografer,” udtaler de til Variety.com.

Udviklingen med simultanudgivelser af film på alle platforme er dog i stigende vækst, og ifølge Daniel Ernst, analytiker ved firmaet Hudson Square Research, kæmper biografkæderne en forgæves kamp mod det uundgåelige.

”Virkeligheden forholder sig sådan, at vi kommer til at forbruge film på markant anderledes måder i fremtiden. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi over de næste 20 år vil se de eksklusive filmåbninger i biograferne forsvinde,” siger han til Variety.

“Crouching Tiger, Hidden Dragon: The Green Legend” får premiere den 28. august til næste år på Netflix og – måske – i udvalgte IMAX-biografer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#1 Blacksanta 10 år siden

Kunne man forvente andet? De føler sig truet, og i stedet for at indse udviklingen, så forsøger man at bekæmpe den. Det ved vi godt hvordan ender..
Gravatar

#2 moulder666 10 år siden

Blacksanta (1) skrev:
Kunne man forvente andet? De føler sig truet, og i stedet for at indse udviklingen, så forsøger man at bekæmpe den. Det ved vi godt hvordan ender..


Enig - de kunne i stedet tage ved lære af Blockbuster, men nej - lad os da bekæmpe udviklingen - det kan kun ende godt!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#3 brunbjerg 10 år siden

Suk.

Omfavn det dog! Historien viser jo tydeligt at det kommer til at ske og dem der ikke er med fra starten bliver agterudsejlet.
Gravatar

#4 Nagash 10 år siden

Sjovt, som folk der er kommet sovende til pengene, altid begynder at tude, når de skal til at arbejde, for at trække kunder.

I stedet for at presse producenterne til, at holde jeres forretning kunstigt i live, hvad så med at vise kunderne, at I har et bedre produkt, fordi I kan tilbyde en bedre og mere fuldendt oplevelse.
Gravatar

#5 skywave 10 år siden

Jeg satser på Netflix....Jeg elsker at gå i biografen, men Netflix hører til en af de ting, jeg også er meget glad for! Jeg får set masser af film for mit månedlige abonnement
Gravatar

#6 Mads83 10 år siden

#1-4: Men hvordan kan $100+mio budget film finansieres via Netflix, hvis biograferne er gået fallitos?
Gravatar

#7 Nagash 10 år siden

#6 - Hvem siger, at film behøver koste så meget? Det tvinger måske filmmagerne til, at blive mere kreative, når de ikke har uudtømmelige budgetter. Og det må vel kunne lade sig gøre for Netflix, at få det til at køre rundt, når de kun satser på streaming og IMAX biografer alene. Det er trods alt kun en brøkdel af verdens biografer, der kan vise IMAX film. Vi har ikke engang nogen i Danmark (Planetariet viser ikke spillefilm, da det er et kuppellærred).
Gravatar

#8 TP-DK 10 år siden

Nagash (7) skrev:
#6 - Hvem siger, at film behøver koste så meget?


Forbrugerne. De film der koster mest er som regel også dem der sælger mest. Bare se på Transformers filmene.
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#9 Nagash 10 år siden

TP-DK (8) skrev:
Forbrugerne. De film der koster mest er som regel også dem der sælger mest. Bare se på Transformers filmene.

Og? Det er igen biografernes behov. Ikke seernes. Ville vi som filmfans tage skade, hvis vi mistede film som Transformers og Turtles.

Men du kan jo også vende den om så. Hvis Transformers sælger så godt, så kan den type film jo holde liv i biograferne alene. Også selvom folk får mulighed for at se dem over streaming med det samme.

Og husk nu, at denne film er et særtilfælde, fordi det er Netflix selv der producerer. Så derfor kommer den på Netflix med det samme. Andre film vil jo bare komme på iTunes/Google Play/what ever, hvor du skal betale for filmen.
Gravatar

#10 Kim Pedersen 10 år siden

Der er ikke tale om en boykot, men derimod en forretningsmæssig vurdering

Af Kim Pedersen, Brancheforeningen Danske Biografer.

Det er beklageligt medierne udlægger de amerikanske biografers reaktion som “en boykot”. For der nemlig alene tale om en forretningsmæssig vurdering.

Forretningsmæssige vurderinger tager alle mennesker på daglig basis. Men ingen skriger jo ”boykot!”, hvis f.eks. en forbruger siger nej tak til en vare i Brugsen, fordi forbrugeren mener varen er for dårlig eller for dyr.

Men helt andre spilleregler gælder øjensynligt når biograferne foretager forretningsmæssige vurderinger.

Biograferne repræsenterer op mod 60% af indtægterne en film genererer og amerikanske eksperimenter har vist et fald på mellem 76% og 94% af biografernes indtægter, hvis film udsendes på alle platforme samtidig. Så det bliver ikke kun ”Teenage Mutant Ninja Turtles” og ”Transformers” som ikke vil blive produceret. Det bliver langt mere vidtrækkende.

Der er ingen årsag til at trække vidtrækkende konsekvenser af denne enlige svale. Og den aftale Netflix har indgået med Adam Sandler om fire film, får ligeledes biograferne til at græde tørre tårer. Sandler er i sin karriereres efterår og hans sidste film blev ikke engang udsendt i de danske biografer.

Man må forstå Netflix engang imellem har behov for at smide en kødluns på bordet for at fastholde abonnenterne. Det har de gjort med blandt andet ”House of Cards”. Men det er og bliver ikke andet end prestigeprojekter, ganske uden isoleret bæredygtighed. Man kan faktisk antyde, at en af årsagerne til danske filmproducenter får så dårlig betaling for deres film på Netflix, er at Netflix skal få råd til at producere tv-serier som ”House of Cards”.

Spådomme om fremtiden er altid vanskelige. Det er da muligt forbrugerne vil stille sig tilfredse med billige tv-film, reality- og gamehows.

For det er nemlig alt 79 kroner om måneden kan betale for. Et Netflix abonnement kan deles af fire personer og ved et forbrug af kun 5 film pr. måned, giver det en betaling pr. film på 3-4 kroner. Den betaling kan ikke sikre spillefilmsproduktion.

Forbrugernes tilfredshed med Netflix er nu ikke større end at 800.000 amerikanske kunder opsagde deres abonnement, efter en mindre prisstigning.

Nej, forbrugernes betalingsvillighed på nettet kan aldrig komme til at understøtte en egentlig spillefilmsproduktion.

Skriv ny kommentar: