Mere end 50 amerikanske biografer forbyder udklædninger til visninger af “Joker”.

Det startede så godt med en Guldløve ved Venedig Film Festival. Men derefter er stemningen vendt.

Først blev “Joker” kritiseret for at opildne til kvindehad og vold, hvilket siden blev fulgt med kritik fra pårørende til ofrene for “The Dark Knight Rises”-massakren i 2012 – læs om det her.

Senest har det amerikanske militær også udsendt en advarsel om at være særlig opmærksom ved deltagelse i “Joker”-premieren.

Nu vælger den amerikanske biografkæde Landmark Theatres så at forsøge at øge trygheden ved “Joker”-visningerne ved at forbyde udklædninger blandt publikum.

Normalt er det forbudt at bære masker eller medbringe lejetøjsvåben til visninger i Landmark, men det forbud udvides nu til “Joker” ved at gælde alle former for udklædning, skriver The Hollywood Reporter.

”Kunder skal være komfortable i deres omgivelser,” siger Landmark-chef Ted Mundorff om det nye forbud.

FBI har aktuelt ikke udsendt en meddelelse om konkrete trusler imod “Joker” i biograferne.

Derfor har den største biografkæde, AMC Theatres, da heller ikke valgt at forbyde udklædninger.

“Joker” får dansk premiere d. 3. oktober.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Johnny42 5 år siden

Ahh, de er da heller aldrig med på noget sjov. Da IT udkom for 2 år siden kan jeg huske, der var flere i England der klædte sig som Pennywise eller Georgie og med en rød ballon gik ind og satte sig i biografsalen mens filmen var i gang.

Sådan et forbud ville de godt nok ikke få særligt meget held med herhjemme, især ikke når Star Wars episode IX kommer.
Gravatar

#2 Justin 5 år siden

Jeg ville forslå at Landmark ikke viser den film
Gravatar

#3 HighFlyer15 5 år siden

Johnny42 (1) skrev:
Sådan et forbud ville de godt nok ikke få særligt meget held med herhjemme, især ikke når Star Wars episode IX kommer.

Den her sammenligning er en joke, ik? Hvis ikke så tror jeg lige du skal google forskellen mellem Star Wars og Joker filmen. *epic facepalm*
Gravatar

#4 Dalgaard 5 år siden

3# så er lyssværd er måske ikke farligt eller hvad ? :)
Gravatar

#5 Johnny42 5 år siden

#3 Man kan jo også iføre sig en sith-måske og udføre en massakre. Men generelt er de bare så langt ude på overdrevet, at man ikke kan fatte det her i trygge Danmark. Men som nogle artikler herinde har afdækket, så er der mange film, man kunne sætte ind overfor. En film har endda fået udskudt sin premiere på ubestemt tid. Så hvorfor er det kun nogen film man falder over? Og hvis man vil have et forbud mod noget, skulle man jo lave et generelt forbud.
Gravatar

#6 Mejse 5 år siden

#5 fordi man føler risikoen er større ved nogen film, det er ikke et svært koncept at forstå selvom man måske er uenig :)

Skriv ny kommentar: