Tony Gilroy træder tilbage som Star Wars-instruktør af frygt for coronavirus.

Frygt for coronavirus resulterer nu i en instruktør-rokade på den “Rogue One”-inspirerede Star Wars-serie om Cassian Andor.

Tony Gilroy var en central skikkelse på de omtalte og omfattende reshoots i sin tid til “Rogue One”. Derfor var Gilroy også det naturlige valg til at instruere Cassian Andor-serien.

Men det sætter covid-19 nu en stopper for. Tony Gilroy ønsker således ikke at flyve fra hjemmet i New York til Storbritannien under de nuværende omstændigheder med coronakrisen.

Derfor har Lucasfilm i stedet hyret Toby Haynes, der bor i Storbritannien, hvor optagelserne finder sted, skriver Deadline.

Haynes er kendt som instruktør på Netflix-serien “Black Mirror”, hvor han vandt en Emmy for afsnittet “U.S.S. Callister”.

Læs også ‘Star Wars-casting: Netflix-stjerne får rolle i serie på Disney+‘.

Cassian Andor-serien får premiere på Disney Plus.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: