Peter Dinklage spiller ikke Corvus Glaive i “Avengers: Infinity War” – det gør Michael James Shaw.

Vi ved allerede, at Carrie Coon, Terry Notary og Tom Vaughan-Lawlor spiller henholdsvis Proxima Midnight, Black Dwarf og Ebony Maw – tre ud af fire medlemmer af Black Order.

Sammen med Corvus Glaive danner de fire gruppen af Thanos’ håndlangere, der kaldes Black Order. Men hvem spiller Glaive?

Senest blev der spekuleret i, at Peter Dinklages mystiske rolle kunne være netop Corvus Glaive.

Men det er det ikke. Det fortæller “Infinity War”-instruktør Joe Russo til CinemaBlend. I stedet er det Michael James Shaw.

Så hvilken rolle udfylder “Game of Thrones”-stjernen Dinklage så? Der findes to teorier om emnet, som du kan læse her.

“Avengers: Infinity War” får dansk premiere d. 25. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: