Den verdensomspændende filmudlejningskæde Blockbuster er tilsyneladende i økonomiske vanskeligheder, der truer med at lukke forretningen.

Udlejningsmarkedet er angiveligt blevet meget konkurrencedygtigt i forhold til giganten, hvilket, sammen med kædens beslutning om at afskaffe bøder for at aflevere for sent, har ført til at kæden har fået en ordentlig økonomisk lussing det seneste kvartal. Dette har fået selskabet til at advare om at det kan blive nødsaget til at erklære sig konkurs.

Blockbuster tabte $491 mio. de seneste tre måneder mens indtægterne faldt med $20 mio.

Blockbuster meddelte tirsdag at de vil skære ned på marketing-omkostninger, og sælge eller lukke nogle af de mindre kæder de ejer.

De dårlige nyheder har dog ikke afskrækket investorerne i selskabet, hvis aktier tabte meget lidt i værdi på udmeldingen, da analytikere mener at manøvren med at afskaffe bøder var et godt tegn.

Blockbuster besluttede at afskaffe bøderne i starten af året, og bøderne stod for 13 procent af Blockbusters indtjening. Beslutningen blev taget for at gøre kæden mere kundevenlig, og for at kunne konkurrere med Netflix, der har månedlige gebyrer, men ingen bøder for at aflever for sent. Netflix har desuden 3 mio. abonnenter, tre gange så mange som Blockbusters medlemsservice.

Blockbuster er yderligere blevet presset af Wal-Mart og andre discount forhandlere, der ofte sælger dvd’ere til priser der kan konkurrere med lejeprisen. Desuden har markedet flyttet sig, således at folk foretrækker at se film flere gange, hvilket dermed har gjort dvd-salg større end udlejning.

Blockbuster har desuden forpasset muligheden for at gøre fortjeneste af den faldende periode fra en film er i biografen, til den kommer på dvd, der har givet resten af dvd salg og leje markedet et løft.



Vis kommentarer (75)
Gravatar

#51 davenport 19 år siden

Hvorfor leje, når man kan eje?

Jeg vil sku helst smide pengene i, og så ha filmen. Jeg synes det er for dyrt, og tilfredsstillelsen ved at eje filmen, kan ikke blive det samme.
(Jeg kan også godt lide, at jeg kan låne folk en fed film i ny og næ, fordi jeg har den.)
Alle har selvfølgelig ikke råd til at købe hele tiden, men priserne er tit ret hampre for at leje, så hellere spare lidt og så købe det man gerne vil se. CD-WOW har jo meget billige udgaver, og det har holdt min anus over skorpen ret tit. ;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#52 filmz-Bruce 19 år siden

Tja når jeg kigger udvalget ud, er det da ikke så dårligt, men som Kadann siger, det er ikke bredt, det er meget mainstream drevet og det er selvfølgelig ok, det skal jo ikke være en gavebod.

Og jeg stiller mig ved siden af Davenport. De fleste af de film, som findes i en lejebutik, kan man købe i udgaver med bedre billed og lyd og det betyder noget for en del, ihvertfald "herinde".

En dag kan man streame enhver film i HD kvalitet døgnet rundt og til den tid, vil det så for mig, ikke være værd at eje dem mere. Men jeg tror, der er lang tid til :)

Og så er der jo dem, som kører gratisprincippet som burde nulres med en glødende ambolt bagi ;)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#53 davenport 19 år siden


En dag kan man streame enhver film i HD kvalitet døgnet rundt og til den tid, vil det så for mig, ikke være værd at eje dem mere.


deri må jeg erklære mig uenig, men det er nok også fordi jeg er meget kinetisk, hvad det angår. Jeg elsker at have filmen fysisk, kunne kæle for den og have den stående på hylden, til misundelse for alle ;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#54 filt 19 år siden

#53, hørt!
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#55 DarkLight 19 år siden

#53
Lidt ligesom vores bedsteforældres juleplatter.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#56 filmz-hans storgaard 18 år siden

En besked til Davenport, ofte er det sådan, at ens økonomi ikke holder til at købe film man ikke har set, så det er meget rart at kunne leje film, før man køber dem, Ikke?
Gravatar

#57 filmz-Kadann 18 år siden

#56 -

Hvis du tænker på danske priser, så er det rigtigt at det bedre kan betale sig at leje først, før man køber filmen.

Men, som du sikkert vil opdage, hvis du bruger lidt tid på at kigge på siden her, så vi ikke ligefrem super-købere af danske udgivelser (når vi taler meget generelt), desuden bruger vi også meget tid på at finde de bedste tilbud overhovedet.

I mange tilfælde kan man finde helt nye film til under 100 kr. online og har man lidt tålmodighed, så kan de findes endnu billigere, med mindre vi taler helt specielle udgaver.

Kig på cd-wows tilbud, hvor du kan få film til omkring de 40 kr., kig på dvdfromkorea og koreandvds, hvor du kan få film helt ned til 20-30 kr. i visse tilfælde og fortæl mig så lige at det stadig godt kan betale sig at leje filmen først.. og så er spørgsmålet jo så om man i det hele taget kan finde mange af de film i en Blockbuster.

Og sidst, men bestemt ikke mindst, cd-wow og andre onlinebutikker kan levere film på dvd måneder før de i det hele taget dukker op i Blockbuster, så hvorfor vente på dem?
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#58 Bates 18 år siden

Og til de priser kan man gå op og bytte den til en ny i blockbuster uden at du har mistet noget på det ;)
Gravatar

#59 davenport 18 år siden

Enig i overstående!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#60 mr gaijin 18 år siden

Personligt er jeg mere interesseret i at se film end at eje dem. Jeg benytter mig meget af den lokale Tsutaya (Japans svar på blockbuster.) Sammenlignet med danske Blockbuster er udvalget helt fænomenalt. Specielt i de store byer (Shinjuku, Shibuya etc.) findes der højhuse fyldt til randen med DVDer. Der er selvfølgelig ikke tale om lækre SE eller CEs, men tilgengæld er prisen på 300 yen (godt 15 kroner) for film, der er over 14 dage gammel. Hvis Blockbuster i DK havde format (og kapacitet) til at gøre det samme, så tror jeg en hel del flere vil benytte sig af lejefilm. Men det er nok mere sandsynligt, at HD-streaming indhenter leje-DVDerne i DK.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: