Lionsgate Films har frigivet et nyt ucensureret, blodigt klip fra deres forestående gyseropfølger “Saw III”, der rammer de amerikanske biografer denne måned. Klippet, der hedder “Troy In Chains”, kan ses hos IGN Filmforce.
I “Saw III” vender Tobin Bell tilbage som den psykopatiske og manipulerende Jigsaw. Shawnee Smith, som spillede Amanda i de to første film, er også tilbage i det næste kapitel i horrorserien, der kan byde på en række nye, stakkels ofre, der må lade livet på bestialske måder.
Darren Lynn Bousman, som stod bag kameraet på “Saw II”, er tilbage i instruktørstolen. Filmen får dog først premiere i de danske biografer til marts.
#1 Hal60 18 år siden
#2 filmz-ibleif 18 år siden
#3 Hal60 18 år siden
#4 Killkaj 18 år siden
#5 Bobby Singer 18 år siden