MGM-ejere leder efter køber – kan sende “No Time to Die” til Amazon eller Apple.

Det var dårligt nyt for Kevin Ulrich, at “No time to Die” blev udskudt til 2021.

Ulrich er bestyrelsesformand og hovedaktionær i MGM, der har produceret “No Time to Die”. Og MGM vil gerne opkøbes.

Og en “No time to Die” i biograferne ville gøre MGM mere attraktiv for potentielle købere, som kan være Amazon, Apple, Facebook eller Universal-ejerne fra Comcast.

Kevin Ulrich og MGM-bestyrelsen har angiveligt tidligere takket nej til et tilbud på seks milliarder dollars fra Apple, der søger nyt indhold til Apple TV+.

Nu kan de interesserede købere dog muligvis fristes til at byde på MGM for at få “No Time to Die” med i prisen – og dermed sende “Bond 25” fra biografen til en premiere på enten Amazon Prime Video, Apple TV+ eller Peacock, skriver Wall Street Journal.

Både Amazon og Apple har aggressivt opkøbt store titler i 2020. Amazon har skaffet sig “Borat 2” og “Coming to America 2”, mens Apple har snuppet “Greyhound” og “Cherry”.

Nu kan de altså få “No Time to Die”, hvis man vælger at købe MGM før en eventuel biografpremiere.

Senest har Bond-partneren Nokia ikke ønsket at skilte med den lovede april-premiere – der kan være lange udsigter til en biografpremiere.

Det kan dels øge presset på MGM-bestyrelsen for et salg, mens købere kan lokkes til store bud for at ruste sig i streamingkrigen, hvor presset er stort fra Netflix og Disney Plus.

Læs også ‘Intern James Bond-magtkamp: Stor uenighed om “No Time to Die”‘.

“No Time to Die” er aktuelt premieresat til den 2. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: