“Bourne”-producent teaser kommende “Bourne 6” – får forbindelse til “Treadstone”-serien.

Den seneste “Bourne”-film var “Jason Bourne” fra 2016, hvor Matt Damon og instruktør Paul Greengrass var tilbage efter fravær i “The Bourne Legacy”.

Dette efterår er der så premiere på en “Bourne”-serie, et spinoff med titlen “Treadstone”.

Ben Smith er executive producer på serien, ligesom han var producent på “The Bourne Legacy” og “Jason Bourne”.

Nu afslører Smith, at “Bourne 6” er på vej – og at den foregår i samme univers som den nye serie:

”Vi arbejder afgjort på endnu en film. Hvad vi gør med den? Bliver der en rød tråd, der sikrer, at vi alle eksisterer i samme verden og univers? Helt klart. Detaljerne om det er endnu hemmelige,” siger Ben Smith til CinemaBlend.

Det vides endnu ikke, om Matt Damon vender tilbage til rollen som Jason Bourne.

Se teaseren til “Treadstone” lige her.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 sraw rats 4 år siden

No Damon, No Bourne

Skriv ny kommentar: