Superhelte-filmene står for en stadig større og større del af biografernes billetsalg – 2018 ligner et rekord-år.
“Black Panther”, “Avengers: Infinity War” og “Deadpool 2” runder i denne uge til sammen et billetsalg på 3,5 milliarder dollars.
Det beløb er 57 procent af de globale indtægter fra årets 10 største Hollywood-film. I USA står de tre film alene for 31 procent af årets billetsalg.
De 31 procent skal sammenlignes med henholdvis 14 og 15 procent for 2017 og 2016, skriver The Hollywood Reporter.
Dog har de største superhelte-film nok også fået premiere – andelen i procent vil falde resten af 2018.
Alligevel gemmer der sig stadig en række større superhelte-film og venter i 2018.
Marvel spiller ud med “Ant-Man and the Wasp” til sommerferien, ligesom Pixar er klar med “De utrolige 2”.
Til efteråret venter “Venom”, inden “Aquaman” og animations-filmen “Spider-Man: Into the Spider-Verse” lukker året af.
“X-Men: Dark Phoenix” mangler i regnestykket, da den er blevet skubbet til 2019.