Dwayne Johnson plejer at være lig med succes. Men ikke i tifældet “Baywatch”, der er druknet på box office, hvor den har solgt langt under forventning til trods for gode test-visninger. Anmelderne får nu skylden.

Se også: ”Baywatch 2″ er allerede på vej – fortsætter uden for USA

Det har ellers længe været sådan, at negative anmeldelser kun rammer smalle film, imens store blockbusters overdøver kritik med store marketing-budgetter. Men ikke mere:

”Anmeldelserne gjorde skade på filmen, der scorede fremragende i test-visninger. Vi er alle overraskede,” siger marketing-ansvarlig hos Paramount, Megan Colligan, til The Hollywood Reporter.

Traditionelt har det unge publikum, som “Baywatch” henvender sig til, ellers ikke ladet sig påvirke af anmeldelser.

Men interne undersøgelser hos Paramount viser nu, at den trend ikke holder længere. Anmelder-scoren hos eksempelvis Rotten Tomatoes betyder meget i dag – også hos de unge. Her har “Baywatch” scoret elendige 18 procent friske anmeldelser.

“Baywatch” har premiere i dag.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: