“Solo: A Star Wars Story” ligner endnu en biograf-succes for Lucasfilm. 

Produktionen har været en problemfyldt omgang. Phil Lord og Chris Miller blev fyret som instruktører og erstattet med Ron Howard i et tumultarisk forløb, som du kan læse mere om her.

Men nu ser den her “Star Wars Story” ud til at ende godt. Box Office-forventningerne til “Solo” overgår nemlig “Rogue One”, skriver Deadline.

Således åbnede “Rogue One” – der også var i frygtelige problemer, som du kan læse om her – med 155 millioner dollars i den første weekend i USA.

Den åbnings-weekend ser “Solo” ud til at kunne slå. Det forventes nemlig, at “Solo” åbner med mere end 170 millioner dollars.

Og det på trods af at “Infinity War” aktuel er i biograferne, og “Deadpool 2” åbner ugen inden “Solo”.

“Rogue One” endte med et globalt billetsalg på 1,056 milliarder dollars.

“Solo: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 23. maj.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: