Efter Tom Cruises brud med Paramount Pictures lader det til, at filmselskabet ufortrødent vil fortsætte deres filmserie “Mission: Impossible” uden den kendte stjerne, men med et nyt kendt ansigt, der skal træde i agenten Ethan Hunts fodspor.

Ifølge den britiske presse skulle Paramount have udset ingen ringere end Brad Pitt til at overtage hovedrollen i en mulig “Mission: Impossible 4″, en rolle, der angiveligt vil gøre ham til en af de højest betalte skuespillere i Hollywoods historie. Rygterne vil vide, at selskabet er villig til at kaste næsten $40 mio. efter stjernen for at hoppe om bord på filmserien.

En kilde skulle have udtalt til pressen: ”‘M:I:IV’ vil ikke inkludere Tom Cruises figur, Ethan Hunt. De overvejer at lave en kort bemærkning omkring, at Hunt har trukket sig tilbage til et sikkert liv med sin nye kone. De er fast besluttet på, at få Brad til at tage over som en vovet ny organisationsleder, som sammensætter sit eget unikke hold af specialister”.

Rygterne omkring Pitts eventuelle medvirken udspringer formentlig af, at Paramount for et par måneder siden forhandlede en aftale om at producere filmprojekter med Pitts produktionsselskab Plan B.



Vis kommentarer (36)
Gravatar

#31 Zabriskie 18 år siden

#29 - Selvfølgelig er Brad Pitts roller i både "thelma og Louise" og "True romance" til at overse... men det skyldes ikke mindst at er tale om biroller. Ikke desto mindre mener jeg at de er med til at illustrere hans potentiale da de overhovedet er drengerøvsroller (imo), som du ellers katagoriserer stort set alle hans roller til at være.

Jeg synes din definition af drengerøvsrolle er utrolig bred... bare fordi en rolle er tiltalende for et yngre publikum betyder ikke umiddelbart der er tale om en åndsvag drengerøv.

Derudover mener jeg at han overhovedet ikke er fejlcastet i "syv år i tibet" og da slet ikke i seven. Jeg tror nærmere du har et problem med at en skuespillere leverer en flot præstation og samtidig er mainstream.

Du siger Brad pitt virker overdrevet "smart" i Seven. Hvordan kan det være? er det ikke ideen med karakteren, at han skal stå som modstykke til den gammelkloge aldrende politibetjent, som er nær ved sin pension. Som den naive, idealistiske, smarte now-it-all-betjent, der er aldeles grøn, synes jeg han gør et fremragende stykke arbejde.

jeg er ikke uenig når du skriver at hans bedste rolle er i "twelve monkeys". Ikke desto mindre er jeg ganske uenig i at du på den grad underminerer alle de roller han har spillet i film af lavere kvalitet. I både "meet joe black", "troya", og "spy games" gør han da et uhyggeligt solidt stykke arbejde, på trods af filmenes kvalitet.

Bare fordi man ser godt ud, er man ikke en drengerøv.
Le temps détruit tout
Gravatar

#32 dolphinfriendly 18 år siden

#31 Nu har jeg næsten ikke bestilt andet end at skamrose Tom Cruise (og fornyligt Paul Walker, for det ikke skal være løgn), der er noget så mainstream som næsten overhovedet muligt, så den argumentation kan jeg ikke rigtigt bruge til så meget. :) Faktisk synes jeg du virker til at lægge påstande i munden på mig, jeg slet ikke har kommenteret på. Det yngre publikum har jeg ingen holdning til og en drengerøv er ikke defineret udfra alderen (og ikke nødvendigvis negativt ladet og åndssvag), hvis det er det du antyder? Thomas Helvig er en kæmpe drengerøv, hvilket han stolt indrømmer, og han er muligvis ældre end Brad Pitt.

Iøvrigt tror jeg du misforstår mig, da jeg netop pointerer at rollerne ikke nødvendigvis er drengerøvs roller - nej det er Brad Pitt der er så meget drengerøv, at han ikke kan fralægge det sig i de roller hvor han ikke nødvendigvis skal være det. Det er dér IMO fejlcastningen opstår, da Pitt er som Pitt nu er engang - bedst i film som "Fight Club", ligesom Joe Pesci er allerbedst a la Nicky i "Goodfellas". En fremragende ALSIDIG skuespiller derimod kan håndtere mange forskellige typer roller, såsom Cary Grant, Al Pacino, Emily Watson, Alec Guinness, Jack Nicholson ect.

Mht "Syv År I Tibet" er der ikke meget godt at sige, men det er nu ikke fordi filmen er elendig at Pitt er ringe i rollen - han udfylder den bare ikke godt nok. Hans ven i filmen (kan ikke lige huske hvad skuespilleren hedder) gør det ganske hæderligt, til trods for "kvaliteten" af filmen. Rejsen til Tibet bliver en søgt dannelsesrejse for en dårlig far, ægtemand og arrogant nazist, der ændrer sig til et bedre menneske i kraft af mødet med en anden kultur og Dalai Lama der selvsagt er godheden i sig selv (*fnis* hvor søgt). Pitts transformationen til "det gode menneske" er helt igennem tåbelig, hvor han tager de små rap over fingerne til sig med en så udpenslet indre kamp, at det er til at brække sig over.

Jeg synes nu at rollen som Achilles var direkte pinlig, men jeg havde virkeligt også store forventninger til Pitt eftersom jeg er litteraturnørd. Pitt kunne flexe med mullerne, men mht at være snævertsynet og selvbestandten demi-gud, der ikke tager noget som helst hensyn til andre end sig selv gik det ikke særligt godt med. Eric Bana derimod gør en god figur som Hektor, i en film jeg var tæt på med at gå i vrede til. :)

I "Seven" skal Pitt naturligvis være modstykket til den erfarne Freeman, men Pitt overspiller til det smertelige mod Freemans rolige og velovervejet facon. En god præsentation er kendetegnet ved netop IKKE at være overdreven overspillet. Se en film som "Colors" med Sean Penn og Robert Duvall - se dét er gnist og nerve der komplementer hinanden perfekt. Eller Mel Gibson og Danny Glover i "Dødbringende Våben", der har en helt magisk kemi sammen - til trods for filmene måske ikke ligefrem er geniale.

Bare fordi man ser godt ud, er man ikke en drengerøv.
Øhh nej, i det tilfælde bør Hollywood jo være overbefolket af drengerøve. :) Iøvrigt synes jeg ikke bl.a. Christian Bale og Johnny Depp er drengerøve og bedre udseende som mand skal man vist umiddelbart længe lede efter.

Gravatar

#33 dolphinfriendly 18 år siden

Hov - jeg mente Thomas HelMIG og ikke HelVIG! :)

Gravatar

#34 filmz-maxhh 18 år siden

#33

Din pointe tabte nu ikke vægt af den grund... ;o)

Mvh

MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Gravatar

#35 MikkelHJ 18 år siden

#33 Jeg er bare glad for, at du ikke forvekslede ham med MORTEN Helveg eller hans far. Dem er der godt nok ikke meget drengerøv over. :)
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#36 Zabriskie 18 år siden

#33

Ja, jeg tror jeg må have fejlfortolket dit indlæg som referende til Pitts roller som værende drengerøvede og ikke bare ham. Fint nok.
Jeg kan se på det hele at vi bare er komplet uenige angående Pitt som skuespiller.
Hvor jeg ser ham som en utrolig dygtig og alsidig skuespiller der næsten hver gang er leverandør af en solid præstation, ser du ham som en drengerøv der stort set spiller sig selv i alle hans roller, med små, undselige, karaktervariationer - eler også overspiller han så vandet driver.

Det er svært at komme videre herfra, og spørgsmålet er så om det er mig der bare er så vild med Pitt, at jeg bilder mig ind han har stort skuespillertalent - eller dig der har set dig så sur på hans drengerøvsattitude at du ikke ser andet.

Når du lige nævner Troy, jeg mener endnu engang at Pitt løfter rollen til fulde, og gør det sublimt som muskelbundtet Achilleus - jeg ved ærlig talt ikke hvem der kunne have fyldt den rolle ud på samme måde.

Angående "syv år i tibet" mener jeg du burde skyde skylden mere på forlægget end på skuespilleren.
Aldrig kommer jeg til at forstå din kritik af "seven", and so be it. For mig virker det helt absurd at tale om kemi mellem Gibson og Glover i "lethal weapon" i den sammenhæng.
Le temps détruit tout

Skriv ny kommentar: