Brad Pitt skal påtage sig hovedrollen i den længe ventede filmatisering af Max Brooks’ roman “World War Z”, om en verdensomspændende plage af kødædende zombier. Dette har Brooks selv kunnet bekræfte under San Diego Comic Con.
Forfatteren kan desuden fortælle, at projektet, der skal instrueres af Marc Forster (“Quantum of Solace”), rykker fremad hos Paramount Pictures, og at filmselskabet også har sikret sig rettighederne til hans bog “The Zombie Survival Guide” samt tegneserien “The Zombie Survival Guide: Recorded Attacks”.
Pitts produktionsselskab Plan B sikrede sig rettighederne til “World War Z” tilbage i 2007.
Se også: Concept-art til til “World War Z”.
Historien følger en researcher for FN, der interviewer overlevende fra hele kloden og hører deres historie – 10 år efter den store zombiekrise – for at få et indtryk af en krig, der har udraderet hvert eneste land på kortet.
Det originale manuskript blev udarbejdet af J. Michael Straczynski, men blev senere omskrevet af Matthew Michael Carnahan.
Paramount regner med at have filmen klar i biograferne i løbet af sommeren 2012.
Se også: Ny manuskriptforfatter til “World War Z”.
#1 Patriarch 15 år siden
#2 kring17 15 år siden
#3 Baby Strong 15 år siden
#4 zyberjoker 15 år siden
#5 KickAssFairy 15 år siden
Max brooks... på film. Instant classic! Godt han ikke havde lavet et spil, for så var det jo uwe boll, den nar, der skulle stå for indspilningen.
#6 wimmie 15 år siden
#7 MOVIE1000 15 år siden
#8 frz 15 år siden
Manden kan jo lave klasse skuespil :)
#9 MMB 15 år siden
#10 rammy 15 år siden