I 1993 skød og dræbte han Bruce Lees søn, Brandon Lee, ved et uheld under optagelserne til “The Crow”. Nu er tiden selv kommet for skuespilleren Michael Massee, der blev 61 år.

Se også: Anmeldelsen af “Se7en”

Skuespilleren, der fik mindre roller i store film som “Se7en”, “Lost Highway” og “The Amazing Spider-Man 2”, blev desværre for ham mest kendt for det tragiske uheld i 1993.

I forbindelse med optagelserne til “The Crow” skulle Massees karakter affyre en pistol imod Brandon Lees karakter. Ved et uheld var der dræbende ammunition i pistolen, der sårede Lee så hårdt, at han senere døde af sine kvæstelser, 28 år gammel.

“The Crow” fik premiere i 1994, men Massee så den efter sigende aldrig. Han tog sig i stedet en længere pause fra faget som skuespiller.

Han genoptog dog karrieren, der bød på næsten 80 roller på film og i serier.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: