Brett Ratner, der bl.a. står bag “Rush Hour”-filmene og “X-Men: The Last Stand”, er i forhandlinger om at skulle instruere Universal Pictures og Imagine Entertainments “The Incredible Shrinking Man”, en genindspilning af den klassiske “Manden der blev mindre” fra 1957.
Brian Grazer er producer på filmen, der skal have Eddie Murphy i hovedrollen.
Den nye filmudgave, der opdaterer den berømte roman og scifi-film med Grant Williams, tager en mere komisk indgangsvinkel på det forunderlige forlæg; Historien om en berømt tryllekunstner fra Las Vegas, som får pålagt sig en forbandelse, der gør, at han skrumper ind. Han må derpå finde en måde at omvende forbandelsen, før han bliver så lille, at han “forsvinder”.
Thomas Lennon og Robert Ben Garant har stået for det seneste mansukriptudkast til projektet, der tidligere både har haft Pete Segal og Keenen Ivory Wayans tilknyttet instruktørstolen.
#1 HonoDelLoce 16 år siden
#2 Riqon 16 år siden
#3 wimmie 16 år siden
#4 filmz-BrotherJack 16 år siden
#5 Nikmi 16 år siden
#6 HonoDelLoce 16 år siden
Som altid er der undtagelser, og han er altså helt igennem genial i Dreamgirls *som jeg endelig fik set her til aften - thank you, canal+ film hd*