“X-Men”- og “Rush Hour”-instruktøren Brett Ratner har i et interview med MTV angivet, at han er særdeles interesseret i at instruere en film baseret på konsolspillet “Guitar Hero”.

Ratner udtaler: ”Jeg elsker ‘Guitar Hero’, og jeg mener, det er en del af popkulturen. Jeg ville elske at lave en ‘Guitar Hero’-film, hvis Activision ville lade mig. Jeg forsøger at overbevise dem, men hvorfor skulle man lade en film ødelægge sådan et stort foretagende? Ikke at jeg ville lave en dårlig film. Så det ville være fedt at lave en ‘Guitar Hero’-film”.

Angående filmens historie har han følgende idé: ”Det kunne være om en knægt fra en flække, som drømmer om at være en rockstjerne, og så vinder han ‘Guitar Hero’-konkurrencen. En af den slags drømme-går-i-opfyldelse-koncepter.”

Ifølge Ratner selv skulle han også have fundet på navnet til det kommende ‘Guitar Hero’-spil, som kommer til at hedde “Guitar Hero: World Tour”.

I øjeblikket er Ratner i gang med det indledende arbejde på en filmatisering af computerspillet “God of War”, selvom han dog ikke kunne bidrage med yderligere oplysninger om projektet.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#1 Dragon_Claw 16 år siden

Jeg forsøger at overbevise dem, men hvorfor skulle man lade en film ødelægge sådan et stort foretagende? Ikke at jeg ville lave en dårlig film. HA HA HA HA HA HA HA!!!

Jeg kan lige se det for mig, Chris Tucker spiller en virtual Jimi Hendrix. Og for det andet så er der allerede skabt en historie omkring Guitar Hero, nemlig i South Park episode Guitar Queer-o.
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#2 elwood 16 år siden

The Wizard: Guitar Hero edition ?
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 Yoda 16 år siden

Damn, det lyder stygt!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#4 ks 16 år siden

Doh! Grinern nyhed ... Brett Ratner nærmer sig Uwe Boll's niveau? Meget interessant udvikling.
Gravatar

#5 pulse83 16 år siden

Hold maule for en stupid idé! Jeg kan huske at jeg, efter at have set Red Dragon, følte at Brett Ratner var en instruktør man skulle holde øje med. Det har han så bevist at det er han ikke!!
Excuse me, Flo!
Gravatar

#6 Patriarch 16 år siden

Jeg tror det er svært at finde nogen så 'out of touch' some Ratner :D
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#7 filmz-Kadann 16 år siden

Jamen, GH er jo allerede "filmatiseret" i South Park, så Ratner kan godt fise af igen og stoppe med at komme med tåbelige idéer.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#8 PredatorX 16 år siden

Hahahaha det er da for fedt! Jeg håber dette giver ham det endelige dødstød fra studiernes side, så han aldrig får lov at lave film igen.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#9 filmz-Tarantinoand 16 år siden

Det er så typisk amerikansk... Filmen bliver så generel og uinteressant!
Gravatar

#10 dolphinfriendly 16 år siden

#4 Har han nogensinde ikke været det? :)

Skriv ny kommentar: