I november forlød det, at instruktøren Brett Ratner ville stå bag kameraet på den nye film om den muskuløse barbar Conan, men ifølge produceren Joe Gatta er Ratner nu ikke længere tilknyttet projektet.

Gatta fortæller, at timingen ikke passede Ratner, som skal i gang med en række andre projekter, deriblandt “Frækkere end politiet IV”. Gatta håber, at produktionen på “Conan” kan gå i gang 24. august og er derfor nu ved at lede efter en ny instruktør.

Man har heller ikke fundet en hovedrolle til “Conan” endnu, men vil holde åbne castings for alle, der har løftet nok jern og går rundt med en lille barbar i maven.

Også den kommende Robert Rodriguez-producerede nyfortolkning af fantasy-eventyret “Red Sonja” er stadig i planlægningsfasen, fortæller Gatta, men det forventes, at den først vil blive en realitet til næste år, når “Conan” har etableret fantasy-universet.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 filmz-Lucsen 15 år siden

Siden Ratner er en af de Dir. jeg altid glemer så må det vist også være bedst at Conan glemmer ham :D
Gravatar

#2 Kviesgaard 15 år siden

Hmm. Hvis jeg begynder nu, og træner som en sindsyg, dog uden at bruge præstationsfremmende midler, mon jeg så kan nå og komme i betragtning til titelrollen?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#3 duuk74 15 år siden

Håber de finder den rigtige til tjansen, for det her skal bare gøres ordentligt.

Jeg vil vente i koldsvedbadet spænding så længe.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#4 the_paki_don 15 år siden

Hvad nu, hvis man kun har en lille babar i sin mave? Jeg er sikker på, at hvis min indre babar bliver tirret, så ville jeg nok gå amok og stange folk til højre og venstre!
Gravatar

#5 filmz-Kadann 15 år siden

Det er da en glimrende nyhed, forudsat at de ikke finder en med mindre talent end Ratner, men det kan jo være forholdsvis svært.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#6 Michael Andersen 15 år siden

Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#7 tranberg 15 år siden

#6

Hahaha - Den babar skal man ikke tirre
The end is closest to the beginning
Gravatar

#8 Wholsie 15 år siden

Det bliver nok The Rock eller sådan en type der løber af med rollen!
Gravatar

#9 kristian 15 år siden

August? Det giver ikke den nye instruktør megen tid til at gennemarbejde materialet.
Hvis Paul Verhoeven droppede sin sommerferie og Javier Bardem (Perdita Durango!) fik en ny paryk, kunne det blive interessant, men jeg har ikke stor tiltro til producere, for hvem Ratner var drømmevalget
Gravatar

#10 duuk74 15 år siden

#9
Jeg håber lidt på at producerne har fundet ud af at Ratner ikke var den rigtige til jobbet, og har fyret ham, for derefter at ha kommet med den officielle udtalelse, at det var p.g.a. "overlappende kalendere" - for at skåne Ratner.

Som indskudt bemærkning mener jeg, at hvis Conan bliver gjort rigtigt, vil den kunne blive en af de bedste fantasy film - oppe på siden af LOTR, og danne basis for en hel film franchise.
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: