Danske dramaserier som ”Forbrydelsen”, ”Borgen” og “Broen” har nydt stor succes i udlandet de seneste år.

Se også: “Forbrydelsen”-forfatter og Thomas Alfredson skal filmatisere “Snemanden”

Og onsdag aften slog “Broen” så fast, at populariteten ikke stopper lige foreløbig.

Her blev den anden sæson af DR’s dramaserie nemlig hædret med Den Gyldne Nymfe ved tv-festivalen i Monte Carlo – tv-branchens svar på Den Gyldne Palme.

Seriens hovedrolleindehaver Kim Bodnia, der netop har meddelt, at han ikke vender tilbage i en kommende sæson, modtog også prisen for bedste mandlige skuespiller.

”Broen II har ligesom forgængeren placeret sig i toppen blandt de allerbedste tv-serier i verden, og det er vi stolte over. Prisen er et fornemt skulderklap og den viser, at vi har holdt niveauet i den altid svære sæson to,” siger seriens danske producent, Bo Erhardt, fra Nimbus Film.

Den tredje sæson af “Broen” kan ses på DR til næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: