Den legendariske Hollywood-frontmand Bruce Willis er desværre tvunget til at afslutte sin skuespilkarriere.

Den 67-årige “Die Hard”-stjerne er blevet diagnosticeret med afasi, en sygdom, der påvirker ens evne til at tale og/eller forstå, og som opstår som følge af, at bestemte områder i hjernen beskadiges.

Nyheden kommer gennem skuespillerens familie, der i en udtalelse på datteren Rumer Willis’ Instagram skriver:

“Til Bruce’s fantastiske fans, som en familie ønskede vi at dele, at vores elskede Bruce har oplevet nogle helbredsproblemer og er for nyligt blevet diagnosticeret med afasi, hvilket påvirker hans kognitive evner.
Som resultat af dette og med megen omtanke tager Bruce afsked med den karriere, der har betydet så meget for ham.
Dette er en virkelig udfordrende tid for vores familie, og vi er så taknemmelige for jeres fortsatte kærlighed, medfølelse og support. Vi bevæger os gennem dette som en stærk familieenhed og ville inddrage hans fans, fordi vi ved, hvor meget han betyder for jer, som I gør for ham. Som Bruce altid siger, ‘Live it up’, og sammen har vi planer om at gøre netop det.”

Willis har ikke blot medvirket, men også stået i front i flere af Hollywoods mest ikoniske film. “Die Hard”, “The Sixth Sense” og “Pulp Fiction” ringer med garanti en klokke hos de fleste – filmfans eller ej –, og filmverdenen kommer uden tvivl til at mærke hans fravær.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: