Chris Evans udbyder eftertragtet præmie til Marvel-fans for at bekæmpe konsekvenserne af coronakrisen.
Nu kommer MCU-stjernerne også på banen i ‘All in challenge’, hvor donationerne går til mad til dem, der er ramt af coronakrisen.
Senest kunne “Jurassic World”-fans vinde retten til at blive spist af en dinosaur i “Jurassic World: Dominion” – herefter sendte Chris Pratt udfordringen videre til sine MCU-kolleger.
Nu har Chris Evans accepteret udfordringen. Således kan én heldig MCU-fan vinde et online møde med de seks originale “The Avengers”-skuespillere – Robert Downey Jr., Scarlett Johansson, Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Jeremy Renner og Chris Evans selv.
Læs også ‘“Jurassic World”-præmie: Bliv spist af en dinosaurus i “Dominion”‘.
Vinderen får lov til at spørge Avengers-heltene om alt, ligesom de er friske på at spille spil med den heldige Marvel-fan, der vinder denne ‘All in challenge’.