Det lader nu til at “Saw” har udviklet sig til en sand gyser for Cary Elwes’ bankkonto. Den britiske skuespiller havde en af hovedrollerne som offer for den psykopatiske morder Jigsaw i den populære horrorfilm, men raser nu over at han ikke har fået del i gyserens kæmpeprofit.

“Saw” blev lavet for blot $1,2 mio., men viste sig at indtjene hele $102,9 mio. på verdensplan med et følgende lukrativt dvd-salg. Elwes siger, at han kun har fået småpenge for sin indsats, mens hans medspillere har indtjent flere millioner, og han har nu lagt sag an mod filmens producenter over kontraktbrud.

Elwes mener, at han bl.a. blev garanteret mindst én procent af producenternes profit på filmen og blev lovet, at han ville tjene flere penge på “Saw”, end han nogensinde havde gjort før. Dette er dog ikke tilfældet, og skuespilleren kan fortælle, at han kun har fået $2.587 for sit arbejde med en efterfølgende bonus på $53.275.

Ifølge Elwes skulle han være berettiget til en bonus på højde med den højstbetalte skuespiller der medvirkede i “Saw” plus en ligeså høj procentdel af profitten. Yderligere kræver han $500.000 i skadeserstatning.

Forsvarerne mener dog ikke, at Elwes’ argumenter holder vand og pointerer, at han jo ikke blev tvunget til at lave filmen. Det er nu op til retten at bestemme, hvordan pengene skal fordeles.

Dette er dog ikke det sidste man har set til den diabolske gyserfilm, eftersom den hastigt producerede fortsættelse, “Saw 2”, er sat til at få amerikansk premiere 28. oktober.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 armadillo 19 år siden

Umiddelbart lyder det som om, at han har fået ondt et hvis sted efter, at have set filmens store succes/indtjening.

Det svarer vel modsat til at han skulle have givet penge tilbage til producenterne, hvis filmen havde floppet big time - og det havde nok været på en kold dag i helvede ;) he he
Gravatar

#12 mimic 19 år siden

kan nu mest huske ham fra en robin hood film og sidste sæson af The X Files, hvor han gjorde det okay, men kan godt se han overspillede gevaldigt i slutningen af saw. Og speaking of scary, tjek lige dette link med en coyoty som angriber en mand som går og filmer i ørken.

http://www.big-boys.com/articles/coyote1.html
Gravatar

#13 lasse78 19 år siden

#12

AAAAAAHH
http://lasseelkjaer.dk/
Gravatar

#14 filmz-yoshimura 19 år siden

#12 Prøv lige at trykke pause, når "prærieulven" springer frem til sidst. Det er da et billede af en eller anden grum gut, de har klippet ind. Ultra fake!
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#15 Hive 19 år siden

#14

Det siger du ikke? :D

Men fuck jeg blev forskrækket da! :o
Gravatar

#16 lasse78 19 år siden

#14
Det er skuda ik en gut, det er bare min svigermor. Kendte den stemme på lang afstand. hehe

Så først klippet uden lyd, og kunne med det samme se at det var "fake". Så, så jeg klippet med lyd og vist jo helt klart hvornår chokket skulle komme. Alligevel hoppede jeg en ordentlig gang i stolen da tidspunktet kom hehe

Damn det kan få blodet til at pumpe i årene hehe
http://lasseelkjaer.dk/

#17 19 år siden

# 3-6-9: Dén havde jeg også grineren over, specielt fordi Hot Shots er en parodi på Top Gun.
Gravatar

#18 filmz-flyvehest 19 år siden

#2: Jeg er helt enig, syntes ideen i Saw var rigtigt god, og generelt godt udført på lærredet, hvis man ser bort fra Elwes, som imho formåede at trække helhedsoplevelsen væsentligt ned.

Jeg har ikke haft noget at udsætte på ham i andre roller jeg har set ham i, men han var da HELT forkert castet i Saw.

Udover det, den debat går vel ikke længere end til hvad der står i hans kontrakt .. Skylder de ham penge, skal han have dem, hvis ikke, så er det jo bare ærgeligt.

Skriv ny kommentar: