Filmz kunne i går bringe de nye, nøgne teaser-plakater til “Klovn: The Movie”, og siden da har ikke mindre end 10.000 Filmz-brugere allerede klikket ind for at læse nyheden og få et kig på parrets ædlere dele.
Det er desuden værd at bemærke, at en stor del af disse klik har været på de forstørrede versioner af plakaterne – hvor man rigtig kan få klovn og klokkeværk smidt i synet.
På Filmz’ forum har der efterfølgende været diskussion om, hvorvidt Casper og Franks ædlere dele er falske og lavet i Photoshop, men ifølge Casper Christensen er det the real deal.
”Nu har jeg ikke set den endelige plakat. Men hvad jeg ved af, er der ikke redigeret i noget. Det skulle da lige være at gøre den mindre! udtaler han til B.T.
De populære plakater kan ses i galleriet her – og det er muligt at se dem i fuld størrelse (på eget ansvar) ved at klikke på dem.
“Klovn: The Movie” kan ses i danske biografer 16. december.
#21 Bony 14 år siden
Haha, først tænkte jeg "Er det en vittighed, det der?" :)
Dirch Passer, en af Danmarks såkaldte national-komikere. Det eneste morsomme var dog, at folk faldt pladask for hans skabede væremåde og tænkte: "Se lige klovnen. Han er godt nok sjov." Dirch Passer var som et stort barn på scenen. Et anstrengende barn der blot ville have opmærksomhed.
Amin Jensen. Han kan ikke andet end fedmands jokes. "Se mig, jeg er tyk". 90% af hans repertoire omhandler hans egen størrelse. Det var måske sjovt første gang, men stop nu. Vi har set du er fed, vi kan fornemme, at du skammer dig, men hold nu bare kæft med det!
Ulf Pilgård? Andenrangs skuespiller, der efter min mening intet komisk talent har. Nok nærmere ufrivillig komisk hvis det endelig er.
Men ud fra de nævnte komikere, så kan jeg også forestille mig, at Cirkusrevyen er det sjoveste efter din mening og så er det vel ikke så underligt, at vi ikke er enige. :)
#22 HonoDelLoce 14 år siden
Casper C er simpelthen det mest uoriginale man finder inden for dansk komik.. Ikke én gang er han kommet med noget originalt, som ikke enten er tyv-stjålet eller "inspireret" af noget andre komikere har lavet..
Selv tilbage i Tæskeholdet var han ualmindeligt irriterende, og det show levede mest af alt på, at de havde nogle andre voldsomt sjove folk med..
Men man må give ham, at han altid har været god til at sætte sig selv i fokus og leve på andre folks evner.. Lidt ligesom idioten i skolen, der altid kæftede op i timerne og så skrev af fra de andre, når der skulle laves opgaver..
#23 Lord Beef Jerky 14 år siden
#24 wimmie 14 år siden
Jeg synes virkelig at Klovn er en irriterende serie - og nogle gange ret usmageligt. Her tænker jeg ikke engang på de pinlige espisoder eller humoren generelt men mere nogle af de ting der gøres grin med....not funny ;)
#25 BN 14 år siden
Hmm ... gad vide hvorfor andres mening altid er en potentiel vittighed? Svar udbedes.
Jeg bryder mig ikke om andet end måske 2-3 af Dirch Passers film eller rettere dele af disse film. (Jeg ejer ikke nogen af dem.) Det er i hans solo-sketches og i hans sketches med Kjeld Petersen, at jeg finder ham rigtig god, da det er her hans timing og sans for detaljer kommer til sin ret. Her underspiller han nemlig, mens han i de fleste af sine film overspillede - en svaghed, som man idag også finder hos f.eks. Jan Gintberg.
At han skulle være andenrangs, harmonerer ikke rigtigt med den succes og popularitet, han har nydt gennem årene. Han har opnået succes både på tv, i film, i revyer og på teateret. Her er der ikke mange af nutidens stand up-komikere, endsige tv-værter/komikere som Casper Christensen, der kan følge med.
Nej, langtfra. Jeg synes kun om enkelte, udvalgte sketches fra Cirkusrevyen - resten siger mig ikke noget. Cirkusrevyen er ikke desto mindre et af de steder, hvor flere af Danmarks allermest populære komikere har slået deres folder og har høstet anerkendelse. Enten dér eller gennem deres helt egne shows, som de har turneret landet rundt med.
Denne grove overforenkling viser, at du ikke har set mange af hans shows. Vittighederne fokuserer slet ikke så meget på hans vægt, men handler om 1000 andre ting. For ti år siden indeholdt hans shows en del vægt-vitser, men sidenhen er de tyndet kraftigt ud. ("Tyndet ud" ... MUHAHAHA)
Amin Jensen er i øvrigt p.t. min absolutte favorit hvad danske komikere angår.
... Men hvorom alting er, så mangler jeg stadig svar på, hvad det er der gør Casper Christensen til så fantastisk en komiker, og hvorfor han ikke med sin komik kan tiltrække ligeså store publikumsskarer som f.eks. Amin Jensen og Linje 3.
Uanset om man kan lide Dirch Passer, Ulf Pilgård og Linje 3 eller ej, så har de forlængst indskrevet sig i den danske underholdningsbranches historie som nogle af de allermest betydningsfulde og succesrige.
Flertallet af nutidens danske stand up-komikere har ikke samme brede appel, og den komiske horisont har det alt for ofte med at begrænse sig til platte, sjofle vittigheder. Mick Øgendahl, Jan Gintberg og Anders Matthesen er nok nogle af dem der er bedst til at undgå at falde i denne grøft.