Skuespillerne fra “Avengers: Endgame”-instruktørenes “Mosul” bliver truet på livet på de sociale medier.
Russo-brødrene havde sidste år stor succes som producenter med krigsfilmen “Mosul”, der er handler om en irakisk politistyrkes kamp mod ISIS.
Læs også: Anmeldelsen af “Mosul”
Nu har filmen tilsyneladende også vakt flere ISIS-sympatisørers opmærksomhed.
Flere af skuespillerne har i hvert fald modtaget dødstrusler på de sociale medier. Det skriver Deadline.
“Der kom meget fra ISIS den første dag, hvor jeg delte på de sociale medier, at filmen snart ville udkomme,” lyder det fra skuespiller Suhail Babbach, der spiller oberst Jasem i “Mosul”.
Dabbach fortsætter:
“De postede en masse videoer og grimme ord. De sagde f.eks., at nu kender vi dig, og du skal se at passe på. Rør dit hoved hver dag og se, om det stadig sidder der. De sagde: ‘Vi ved, hvor du bor, og vi vil nå frem til dig.”
Joe Russo mener, at Netflix har styr på skuespillernes sikkerhed:
“Det er aldrig behageligt, når dit privatliv bliver krænket, og det er rædselsvækkende at modtage dødstrusler fra anonyme kilder. Vi føler, det er blevet håndteret kompetent af Netflix og vores eget sikkerhedshold,” udtaler Joe Russo til Deadline.
“Mosul” kan ses nu på Netflix.
#1 dundas 3 år siden
#2 BlackJesus 3 år siden
Hvad tror hele verdenen har prøvet på de sidste mange år? Du har måske en ide?
Det er også bare kujonagtigt at gå efter skuespillerne, som også kommer fra mellemøsten. De er bare skuspiller og hvis de skulle gå efter nogen skulle det være producenterne og instruktøren,
Men de prøver vel på at skabe frygt blandt sine egne landsmænd. sørgeligt