Det bliver alligevel ikke Terence Winter, der skal skabe “Gotham P.D.” til HBO Max.

Terence Winther trak sig i november fra rollen som showrunner på HBO Max’ kommende serie “Gotham P.D.”.

Læs også: HBO-serie om Gotham udspiller sig før “The Batman”

Han bliver erstattet af Joe Barton, der tidligere har lavet serien “Giri/Haji” for BBC og Netflix.

Det skriver The Hollywood Reporter.

“Gotham P.D.” er en spinoff fra Matt Reeves kommende “The Batman”, der har Robert Pattinson i titelrollen.

Winter har tidligere stået bag HBO-serien “Boardwalk Empire”, ligesom han var blandt manuskriptforfatterne på HBOs “The Sopranos”.

Med sin solide gangsterserie-erfaring lignede Winther derfor en oplagt mand til at styre “Gotham P.D.”, der bl.a. kommer til at handle om korruptionen, der plager Batmans hjemby.

Men sådan skulle det altså ikke blive. Winther trak sig i november grundet kreative uoverensstemmelser, og nu er det altså op til Joe Barton at tackle serien om Gothams korrupte underverden.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: