“Avengers 4” kommer til afgørende at fravige “Infinity Gauntlet”-tegneserien – mindst én af de centrale karakterer medvirker nemlig ikke. 

For som fans af Marvel-tegneserierne allerede ved, så manglede der mindst to af de vigtige “Infinity Gauntlet”-karakterer i “Avengers: Infinity War”.

Den ene er Silver Surfer – som Fox-Marvel er ved at forberede en egen solofilm om – og den anden er Adam Warlock, som Marvel Studios ganske vist har rettighederne til.

Men han kommer ikke til at medvirke i Russo-brødrenes “Avengers 4”:

”Adam Warlock medvirker ikke i vores historier. Vores job er at fortælle historier om Marvel Cinematic Universe, ikke at instruere en direkte filmatisering af tegneserierne,” siger Joe Russo til ComicBook.

Således forventes det, at vi først får Warlock at se i “Guardians of the Galaxy Vol. 3” med premiere i 2020.

“Avengers 4”-instruktøren gider nemlig ikke at fortælle en gammelkendt historie:

”Jeg har ingen interesse i at fortælle en historie, der allerede er blevet fortalt.”

Derfor tyder alt på, at “Avengers 4” kommer til at afvige afgørende fra “Infinity Gauntlet”-tegneserien, som det også er blevet beskrevet her.

“Avengers 4” får premiere d. 2. maj.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: