Selv om Fox formentlig bliver solgt til Disney, så venter Fox-Marvel ikke på, at Marvel Studios og Kevin Feige skal overtage. Nu arbejder Marvel-afdelingen hos Fox på en film om Silver Surfer.
Se også: ”Legion”-instruktør laver “Doctor Doom”-film for Fox-Marvel
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at Fox langsomt genopliver deres “Fantastic Four”-univers igen efter 2015-floppet med “Fantastic Four”.
En “Doctor Doom”-film er allerede annonceret, men nu afsløres det, at Fox også har sat en af manuskript-forfatterne på Marvel-serien “Daredevil”, Brian K. Vaughan, til at skrive en solofilm om Silver Surfer.
Karakteren fik sin filmdebut tilbage i 2007 med “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”, hvor titelrollen blev spillet af Doug Jones, som aktuelt spiller monstret i Oscar-favoritten “The Shape of Water”.