Manuskriptforfatteren og instruktøren bag baseball-filmen “Major League”, David S. Ward, fortæller, at han har skrevet manuskript til en ny film i serien og håber på at kunne få samlet holdet fra den første film, deriblandt Tom Berenger, Corbin Bernsen og Wesley Snipes, til at gentage deres roller.
Indtil videre har Ward dog kun talt med Charlie Sheen, der spillede Ricky “Wild Thing” Vaughn, som ifølge Ward glæder sig til at lave filmen. Sheen kan dog ikke starte optagelser i år pga. “Two and a Half Men”, men vil muligvis kunne finde plads i kalenderen i 2011, hvor han holder pause fra showet.
Se også: ”Two and a Half Men” får tre sæsoner til.
Ward omtaler den nye film som “Major League 3” – og ignorerer dermed den “officielle” 3. film, “Major League: Back to the Minors”, som ikke havde alle de oprindelige skuespillere med. Filmen var samtidig et gigantisk flop, der satte en stopper for franchisen.
“Major League”, der fik den danske titel “Det skøre hold”, udkom i 1989 og var et overraskende hit. Både Sheen og Berenger medvirkede derefter i “Major League II” fra 1994.
Se også: ”Major League 4″ i støbeskeen?