Den nye trailer til “Chip ‘n Dale: Rescue Rangers” teaser et eventyr med Nøddepatruljen fyldt med humor og en forfriskende selvbevidsthed.
Den kommende Disney+-exclusive-film introducerer os til en verden, hvor tegneserie-, 3D-animations- og stop-motionfigurer lever side om side med mennesker. I den lever Nøddepatruljen, hvis storhedstid dog for længst er ovre. Chip lever et ordinært liv væk fra rampelyset, mens Chap har gennemgået en CGI-procedure i håbet om at genleve sine gyldne dage. Da en tidligere “Nøddepatruljen”-skuespiller forsvinder, bliver de dog nødt til at gøre virkelighed ud af deres detektivroller i forsøget på at redde deres ven.
Læs også: “Tag med Buzz Lightyear mod det uendelige univers i ny ‘Lightyear’-trailer”
Selvironi er nøgleordet i den kreative trailer, hvor vi blandt andet ser Peter Pan, der for længst er blevet voksen, en stop-motiondetektiv, der skærer fingeraftryk af sin hånd med en osteskærer, og Pumba – spillet af Seth Rogen – gøre grin med en CGI-dværg – også spillet af Seth Rogen.
John Mulaney, der brillerede som Spider-Ham i “Spider-Man: Into the Spider-Verse” spiller Chip, mens Andy Samberg fra den fantastiske tidsloop-komedie “Palm Springs” spiller Chap. På rollelisten finder vi også Will Arnett (“Arrested Development”), J.K. Simmons (“Whiplash”), Keegan Michael-Key (“Key & Peele”), Eric Bana (“Star Trek”) og Kiki Layne (“If Beale Street Could Talk”).
Akiva Schaffer, der er en del af komedietrioen “The Lonely Island” sammen med Andy Samberg, har instrueret filmen, som er skrevet af Doug Mand og Dan Gregor (“Dolittle”).
Filmen afventer stadigvæk dansk premieredato.
#1 sraw rats 2 år siden
Ser sjov ud men... jeg ser ikke ting med Seth Rogen i.
#2 PeekableWonders 2 år siden