Life in plastic ser i den grad ud til at være fantastic i det første farverige billede fra instruktør Greta Gerwigs kommende “Barbie”.

I den kommende film følger vi en Barbie, der udvises fra Barbieland for ikke at være perfekt nok, og som derfor tager på eventyr i den virkelige verden.

Gerwig skaber for alvor en stilsikker verden med det nye billede, der virkelig afspejler Barbies lyserøde livsstil, som dog ikke tager fokus fra den storsmilende Margot Robbie i billedets centrum. Ryan Gosling som Ken må vi vente lidt endnu med at se.

Billede

“Barbie” har ét af årets mest interessante casts. Udover Robbie og Gosling kan vi nemlig se Will Ferrell, Simu Liu, Michael Cera, Emma Mackey, Issa Rae og Kate McKinnon, mens vi bag kameraet finder Gerwig, der sammen med Noah Baumbach (“A Marriage Story”) har skrevet filmen.

Læs også: “Issa Rae slutter sig til ‘Spider-Man: Into the Spider-Verse 2′”

Sammen med billedet har Warner Bros. offentliggjort filmens premieredato, som ligger den 20. juli 2023.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: