Efter den norske film “Troldjægeren” blev taget godt imod af både publikum og anmeldere, var det kun et spørgsmål om tid, før et en amerikansk genindspilning ville blive annonceret.

Læs Filmz’ Blu-ray-anmeldelse af “Troldjægeren”.

Rettighederne er faldet hos instruktøren Chris Columbus, hvis filmselskab 1492 Pictures sammen med CJ Entertainment & Media vil stå for genindspilningen af norske André Øvredals trolde-hit.

Genindspilningen skrives af Marc Haimes og produceres af John M. Jacobsen og Sveinung Golimo, der også stod bag originalen.

Columbus er bl.a. kendt for at have instrueret “Alene hjemme” og de to første “Harry Potter”-film, men om han også vil sidde i instruktørstolen, når de norske fjeldtrolde endnu engang vil blive fanget af kameralinsen, vil tiden vise.

Læs Filmz’ biograf-anmeldelse af “Harry Potter og hemmelighedernes kammer”.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 Highland Park 13 år siden

Jeg håber, at den kommer til at omhandle troldejagt på internettet.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#22 Jones 13 år siden

Kunne man ikke forestille sig, at de omskriver den i et vist omfang, så den måske omhandlede Bigfoot(s) eller noget lignende...?
Ved ikke, hvad de ellers har derovre af mytologiske væsener, men det var måske en mulighed.

Synes dog, at det er lidt synd, da originalen sagtens ville kunne klare en omgang i biograferne derovre - jeg har nærmest kun set den blive rost rundt om på nettet...

Men det er jo nok endnu en gang et spørgsmål om at tjene penge - desværre:(

Og så kommer Musetto, anmelder på New York Post med denne meget sigende konklusion på sin anmeldelse af originalen:
You'll want to catch this clever movie before Hollywood ruins everything with a dumb remake.
Gravatar

#23 Hr. Nielsen 13 år siden

Den norske var lækkert lavet og havde sine kvaliteter. Mit største problem med den var dens 'tidstypiske' dokumentar-tilgang, hvor alt vi ser skal forestille at være optaget 'on sight' af de involverede. Personligt finder jeg stilen lidt trættende og sine steder direkte plat. Jeg gav den dog 6/10 på IMDb og det kan et remake næppe gøre bedre.
I have my principles - And if you don't like them, I have others

Skriv ny kommentar: