“The Unbearable Weight of Massive Talent”, filmen hvor Nicolas Cage spiller sig selv, har netop fået premiere, men hvordan ville den have set ud uden Hollywood-ikonet i hovedrollen?

Det er de færreste instruktører, der har evnen til at kunne få lige præcis den stjerne, de har tiltænkt sig sin film uden problemer. Se bare på Will Smith, der takkede nej til rollen som Django i Quentin Tarantinos “Django Unchained”. Derfor er det kun ekstra interessant, når en instruktør er så afhængig af én skuespiller, at filmen sandsynligvis ikke kan fungere uden denne.

I et nyt interview med The Hollywood Reporter har instruktør/forfatter Tom Gormican og forfatter Kevin Etten fortalt om at prøve at få produceret en film, der var afhængig af Nicolas Cage.

Gormican: “Det sjove ved det var, at vi har en masse filmstudier, der er interesserede i manuskriptet, og normalt som forfatter ville man sige, ‘Oh my God, det er den bedst mulige version af, hvordan det her kunne have gået.’ Men der er en asterisk til alt det her, der betyder, at hvis han [Cage] ikke har lyst til at gøre det, så forsvinder dit salg. Ligesom, ‘For resten, vi har ikke lyst til den her fucking ting, hvis han ikke er i den.’ Der er ingen anden version af den. Da han læste manuskriptet, var det en form for dobbelt bekymring. Det er ikke sådan, at hvis han ikke gør det, så tilbyder vi den til en anden.”

Selvom det lyder som om, at Nick Cage med god grund var den eneste rigtige til rollen, så har de dog haft andre skuespillere i tankerne, afslører de, da de bliver spurgt om, hvorvidt andre ville kunne have spillet rollen.

Etten: “Der var tidspunkter, hvor jeg, tror jeg, mere end Tom, prøvede at overtale mig selv om andre ideer. Den eneste rigrigt gode idé – jeg ved ikke, hvis det var – var at få enten Christian Bale eller Daniel Day-Lewis til at spille Nick Cage. Men nej. Ingen anden, der virkelig har en blanding af det super store talent, som han har, og den velvilje fra folk, der ønsker at han –”

Gormican: “… får succes.”

Selvom både Day-Lewis og Bale uden tvivl kunne have givet en hæderlig Cage-præstation, lykkedes det dog heldigvis de to filmskabere at få the one and only Nicolas Cage overtalt til at spille sig selv.

Læs også: “‘The Unbearable Weight of Massive Talent’-trailer giver os Nicolas Cage som Nicolas Cage – og det er lige så fantastisk som det lyder

Du kan se ham i fuld flor over for Pedro Pascal i “The Unbearable Weight of Massive Talent”, der er biografaktuel i øjeblikket.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: