Christopher Nolan færdiggjorde i sommers sin Batman-trilogi, og nu har instruktøren formentlig fundet sig sit næste projekt. Nolan er nemlig på tale til at instruere sci-fi-filmen “Interstellar”, hvis oprindelige manuskript er skrevet af hans bror, Jonathan Nolan.

Se også: David Cronenberg: “The Dark Knight Rises” er kedelig og pubertær.

“Interstellar” er dog ikke noget nyt projekt. Steven Spielberg var i en årrække sat til at stå bag kameraet, men nu ser det ud til, at Nolan har overtaget filmen i stedet.

Det originale manuskript fra Jonathan Nolan er baseret på en historieidé fra astrofysikeren Kip Thorne og omhandler en gruppe forskere, der rejser gennem et ormehul. Historien indblander derfor både skiftende dimensioner og tidsrejser.

Jonathan Nolans manuskript vil dog ikke længere blive brugt til fulde, men i stedet blive blandet med en original idé fra Christopher Nolan, samtidig med at Thorne fortsat vil være om bord som en form for teknisk konsulent.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (75)
Gravatar

#11 Ispep 11 år siden

#3

Måske fordi han brænder for den type film. Og der vides intet om budgettet endnu og er det iøvrigt ikke underordnet? Filmen kan jo stædig være udfordrende og mesterlig. Nolan bag sci fi er sgu drøm.
Gravatar

#12 Kruse 11 år siden

Riqon (3) skrev:
Nolan, hvad med at gå tilbage til det minimalistiske og eksperimenterende frem for endnu én af disse big budget studio pleasers? Det ville da være forfriskende :)

Jeg er helt enig!

Ispep (11) skrev:
Og der vides intet om budgettet endnu og er det iøvrigt ikke underordnet? Filmen kan jo stædig være udfordrende og mesterlig.


Selvom at spørgsmålet er stillet til Riqon, så tillader jeg mig lige at give mit besyv med. Jeg kan kun vurdere det ud fra de film han indtil videre har lavet, men når ingen af hans fire big budget produktioner har kunnet måle sig kvalitetsmæssigt med "The Prestige", så kan du vel godt forstå hvorfor jeg i hvert fald ikke har den store tiltro til at trenden ændrer sig :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#13 Ispep 11 år siden

Kruse (12) skrev:
"The Prestige", så kan du vel godt forstå hvorfor jeg i hvert fald ikke har den store tiltro til at trenden ændrer sig :)


Næh, men batman-filmene og inception var også actionfilm, og denne her lyder ikke til at være sådan en, men mere en sci-fi thriller (sikkert med stor "scope"). Jeg havde absolut heller ikke set Nolan lave endnu en actionfilm, men dette projekt var faktisk (sådan lige umiddelbart) lige hvad jeg havde i tankerne. At budgettet sikkert vil være over Memento's og Prestige's er for så vidt forventeligt, men en sci-fi skal skal sgu også koste lidt, når Nolan nu har muligheden for det og for at hyre de rigtige folk til. Jeg kan ikke se noget formål med, at Nolan skal lave film til sølle 5-20 millioner dollars. Hans forbilleder har jo været folk som Ridley Scott, og det her lyder jo måske noget selv Scott ville kaste sig over. Jeg er mere interesseret i dette plot som umiddelbart lyder meget interessant, og håber selvfølgelig filmen bliver modig og tør at udfordre folk, hvis dette bliver dens intention.. Men for tidligt at sige noget om projektet endnu, men Nolan bag et rumepos/sci fi.... det lyder sgu for godt.
Gravatar

#14 Kruse 11 år siden

Ispep (13) skrev:
inception var også actionfilm, og denne her lyder ikke til at være sådan en, men mere en sci-fi thriller (sikkert med stor "scope").


"Inception" kan vel ligeså vel kaldes for en sci-fi thriller.

Ispep (13) skrev:
Jeg kan ikke se noget formål med, at Nolan skal lave film til sølle 5-20 millioner dollars.


Så langt behøver han jo bestemt heller ikke gå ned til(selvom at det kunne være interessant). Men en film som "The Prestige" kostede ca. 40 millioner dollars, og selvom at det ikke behøver at være præcis dette budget, så jeg gerne at den forblev under de 100 millioner dollars.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#15 filmzkim 11 år siden

Kruse (#14) skrev:
Så langt behøver han jo bestemt heller ikke gå ned til(selvom at det kunne være interessant). Men en film som "The Prestige" kostede ca. 40 millioner dollars, og selvom at det ikke behøver at være præcis dette budget, så jeg gerne at den forblev under de 100 millioner dollars.


Det giver jo absolut ingen mening. At hans billigste film er bedre end hans dyreste er jo ikke et argument for, at han skal lave billigere film. Det hænger jo ikke sådan sammen. filmkvaliteten stiger jo ikke, bare fordi produktionen er billigere. I grunden kan du jo også være bedøvende ligeglad med budgettet, da det ikke er ud af af din lomme :b
Gravatar

#16 Kruse 11 år siden

Filmzkim (15) skrev:
At hans billigste film er bedre end hans dyreste er jo ikke et argument for, at han skal lave billigere film.


Nej, det er også fordi at det indlæg stort set kun kan ses i forlængelse af en diskussion jeg havde med Ispep tidligere, og ikke for sig selv. Vores oprindelige diskussion omhandlede hvor stort et "scope" filmen ville have, og hvor jeg håbede at han ville lave noget mindre og mere intimt a la "The Prestige". Og så er der også en generel sammenhæng mellem budget og scope(selvom at der selvfølgelig ikke kan sættes lighedstegn i mellem dem). Jeg håber at han laver en mindre og strammere fortælling(som er det jeg mener han er bedst til), hvilket ikke kræver et så stort budget, som hans stort anlagte action-film han har lavet på det seneste.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#17 Ispep 11 år siden

Kruse

Men Inception har actionelementer som slåsscener og jagte m.m. Denne her lyder slet ikke sådan.
Gravatar

#18 Kruse 11 år siden

Ispep (17) skrev:
Kruse

Men Inception har actionelementer som slåsscener og jagte m.m. Denne her lyder slet ikke sådan.


Men vi har også kun minimum af en præmis, så det er svært at sige hvad filmen i sidste ende vil indeholde.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#19 Ispep 11 år siden

#18

Også det jeg mener.

Men mit umiddelbar bud er stadig en mere eftertænksom sci fi og knap så meget actionpræget. Hvis den har fokus på Kip Thornes ide, så peger den ihvertfald i den retning. Muligt den vil have elementær spænding og nogle voldsomme scener, men det gør vel ikke noget. Det havde Prestige også.
Gravatar

#20 filmzkim 11 år siden

#16
Nu forstår jeg ;)

Skriv ny kommentar: