“Tenet”-instruktør Christopher Nolan udvider samarbejdet med hitspillet ‘Fortnite’. 

Det kom som en overraskelse, at gårsdagens genstart af “Tenet”-kampagnen skete inde i skydespillet ‘Fortnite’, der er henvendt den yngre målgruppe.

Således er Christopher Nolan kendt som en traditionalist med en forkærlighed for trailers i biografen. Men det er som bekendt ikke en mulighed under coronakrisen.

Nu udvider Nolan så samarbejdet med ‘Fortnite’, som senere på sommeren vil fremvise en Christopher Nolan-klassiker ganske gratis.

Et godt bud er, at man vil vise “Inception” før premieren på “Tenet”, der på forhånd sammenlignes med netop Nolans 2010-film.

Og det er ikke givet, at ‘Fortnite’-spillerne er gamle nok til at have set “Inception” i biografen, hvilket muligvis kan opmuntre dem til at se “Tenet”.

Læs også ‘IMDb-top: Den bedste film fra hvert årti – 2 instruktører har 2 film på listen‘.

“Tenet” får dansk premiere den 16. juli.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Se en film inde i et spil? Så vil jeg godt nok hellere brække en arm.

Skriv ny kommentar: