Ifølge Deadline.com skal Leonardo DiCaprio spille rollen som FBI-overhovedet J. Edgar Hoover i en ny film, der instrueres af Clint Eastwood.

Filmen produceres af Brian Grazer, som Eastwood arbejdede sammen med på “Changeling”.

J. Edgar Hoover styrede med hård hånd FBI i flere årtier og under tre præsidenter. Udover sine kontroversielle ledelsesmetoder gik der vedvarende rygter om, at han var homoseksuel og ofte klædte sig i dametøj.

Dustin Lance Black har skrevet manuskriptet til filmen, der indtil videre blot går under titlen “Hoover”. Black vandt sidste år Oscar for bedste manuskript til Gus Van Sants “Milk”, og han har tidligere bl.a. skrevet en række afsnit af HBO-serien “Big Love”.

“Hoover” bliver første gang, Leonardo DiCaprio og Clint Eastwood arbejder sammen på en film.

DiCaprio kan næste gang ses i danske biografer 29. juli i Christopher Nolans “Inception”, og der spekuleres allerede nu i, at rollen muligvis vil indbringe ham en Oscar-nominering. Han har tidligere været nomineret for filmene “Hva’ så, Gilbert Grape?”, “The Aviator” og “Blood Diamond”, men har endnu ikke vundet den eftertragtede statuette.

Se også: Leonardo DiCaprio som viking i ny Mel Gibson-film.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 ChristianVoldborgAndersen 14 år siden

Haha, tak du. Vi får at se... :)
Gravatar

#12 filmz-ab 14 år siden

Endnu en super instruktør, i samarbejde med Leo. Kæft jeg er misundelig.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#13 simonselvfed 14 år siden

#7
Du bedømmer altså skuespil på artikler og ikke selve kilden? Det er da på ingen måde sagligt.
"One gay beer for me gay friend and one normal beer fer me, because I'm normal." - In Bruges

Skriv ny kommentar: