En ny fejde er brudt ud i Hollywood – denne gang med de to instruktører Clint Eastwood og Spike Lee som de modstridende parter.
Fejden begyndte, da Lee bemærkede manglen på sorte skuespillere i Eastwoods film om slaget ved Iwo Jima, “Flags of Our Fathers”.
Clint Eastwood reagerede på Spike Lees udtalelser i et interview med avisen The Guardian, hvor han sagde, at Lee skulle “lukke røven” og få styr på sine fakta: “Historien er ‘Flags of Our Fathers’, det berømte billede, hvor flaget bliver hejst, og de [sorte soldater] var ikke med til det,” sagde Eastwood.
Spike Lee var dog langt fra tilfreds med Clintens udtalelser: “For det første er manden ikke min far, og vi er heller ikke på en plantage… han lyder som en sur gammel mand,” sagde Lee og fortsatte diskussionen:
”Hvis han ønsker det, kan jeg finde afro-amerikanske soldater, som kæmpede ved Iwo Jima… Det er ikke noget, jeg finder på. Jeg kender historien. Og jeg kender til historien om Hollywood og dets forsømmelse af den million afro-amerikanske mænd og kvinder, der bidrog til 2. Verdenskrig.”
#41 wimmie 16 år siden
Eastwood kunne da sagtens have puttet nogle sorte fyre ind i filmen, men når de alligevel ikke var blandt de 6 "hovedpersoner"...well...
Jeg mener bare, at hvis man kender lidt til Eastwood og hans andre film, så vil man vide, at han højst sandsynligt ikke gjorde det for at være diskriminerende, det var vel bare ikke der hans fokus lå...
Men det kan han jo så overveje i sin næste film :)
#42 Hive 16 år siden
#43 duuk74 16 år siden
Der er jeg fuldstændig enig. Jeg synes egentlig også at Lee går efter bolden her (de manglende sorte i historiebøgerne). Men samtidig bliver han jo også nød til at gå lidt efter spilleren (Clint) og konfrontere ham med hans mening.
Man kan så diskutere om hvor stor, en håndfuld sorte skuespillere eller statister, ville ha ændret på filmen. I hvert tilfælde var det jo ikke det fokus Clint havde da han lavede filmen. Han ville ikke lave en film der fortalte os hvor stor en rolle de sorte også havde under Iwo Jima. Men det synes jeg egentlig heller ikke han skal klandres for. Det er der jo andre film der gør. f.eks den her http://www.imdb.com/title/tt0097441/
Jeg ved at det ikke ville ha gjort en stor forskel på hvordan jeg opfattede filmen. Jeg regnede egentlig også med at der var sorte soldater med i 2. Verdenskrig på amerikanernes side
Men nu er situationen måske en anden, hvis man bor i USA og en en minoritet.
Jeg kan dog stadig ikke følge kritikken af Clint, for det er da ikke hans opgave at være politisk korrekt, og 100% tro imod historien. Jeg kan meget bedre forstå, hvis der kom en dokumentar ud om Iwo Jima, og der slet ikke var sorte med eller nævnt.
Problemet er nok nærmere at der er mange (måske specielt i USA) der får deres verdensbillede fra spillefilm. Men det kan jo ikke være Clintens skyld.
Så må Spike Lee jo bare lave en krigsfilm med sorte, hvis han mener der er en god historie i det.
Det er vel det film går ud på - at fortælle historier?
#44 Dragon_Claw 16 år siden
http://www.imdb.com/title/tt1046997/
#45 filmz-Bruce 16 år siden
Nogle vil sige, "jamen Iwo Jima" var en monumental stor sekvens i 2. verdenskrig og der burde være plads til at vise de deltagende minoriteter. Så måske kunne Clinten lave en 2 minutters scene på stranden, hvor man lige panorerer udover de måske 24 deltagende nationaliteter, racer og religiøse grupperinger af mennesker som deltog og som tilfældigvis ligger ved siden af hinanden og beder hinanden om cigaretter?!?! Nå nej, cigaretter har det jo vist sig ikke er sunde og blot kapitalismens udnyttelse af proletariatet, så de udveksler vitamin piller istedet!
Da Ken Burns lavede dokumentaren "The War" om 2. verdenskrig for nylig, endte han i en gevaldig kattepine, da serien var færdigoptaget. Han var nødt til at hyre en ekstra historiekyndig udi "Hispanic" minoriteters deltagelse i krigen (mexicansk, puerto ricansk afstamning), fordi ingen af hans historier omhandlede disse g måtte tilføje en ekstra time eller to. Dette er langt mere forståeligt, for her er der tale om specifik historisk dokumentation, hvor man netop går i dybden med at levere faktualiteter og ikke fiktion, uanset om denne foregår på basis af en historisk begivenhed.
Jeg er dybt træt af denne tidsalder, hvor alt skal være så fucking politisk korrekt, at man som instruktør nærmest ikke kan tage udgangspunkt i en novelle, roman eller manuskript, uden at man skal efterbehandle lortet udfra listen "hvordan man undgår krænkelse af minoriteter på film".
#46 moulder666 16 år siden
Det er en film - slap af!
#47 filmz-BrotherJack 16 år siden
Enig.
Men jeg respekterer at der er folk som kæmper en sag, om jeg synes den er latterligt eller ej. Det er ikke nødvendigvis en moralsk ting at bede folk om at være opmærksomme på historiske films korrekthed. Selvfølgelig er de med til at præge folks bevidsthed og billeder af krigen.
Sagen handler jo ikke om at Clinten skulle tilføje nye karakterer, og lave om på sin film, men vel blot at de mange mange grupper af statister kunne have sorte iblandt sig.
I forvejen behandler Clint Eastwood temaet om rascisme i filmen, så jeg kan slet ikke forestille mig at det er det kritikken går på.
#48 filmz-Bruce 16 år siden
Jo, jeg kan faktisk godt forstå, hvis der sidder nogle sorte amerikanske veteraner, som har deltaget på Iwo Jima, der føler sig forbigået ved deres deltagelse. Og ja, måske kunne Clinten godt have smidt et par afroamerikanere med på stranden som en ren rygrads handling. Måske er det ideal samfundet, at vi når til det stade, hvor "den slags" kommer naturligt eller hvor instruktøren siger til sit team, "vi skal lige være sikre på, at vi ikke overser nogle minoriteter, for vi er igang med et følsomt emne".
Men jeg formoder, at instruktører har deres egne visioner, når de udfra et givent oplæg går i gang med en produktion og de fokuserer på dette, når de skaber deres værk. Hvis en minoritet gør opmærksom på "deres udeladelse", hvor går så grænserne ved, hvilke minoriteter som er blevet forbigået og derved kan proklamere deres forurettelse, som medierne så kan fokusere på og derved i sidste ende så tvivl om instruktørens integritet og motiver?!?! Hvilket så igen fjerner fokus fra instruktørens hensigt med filmen. Det er en glidebane, som jeg synes har ubehagelig og unødvendig indvirken på instruktørens rammer mht kreative valg.
Hvis folk kun får deres historiebaggrund via amerikanske film, så er det altså ikke instruktørens problem, men undervisningssektoren som har spillet fallit. Jeg ved godt historie nedprioriteres nærmest globalt set og amerikanere ved mindre om den amerikanske borgerkrig, end en 7. klasse i Holland, men det kan ikke klandres Hollywood, trods alt.
Men alt dette er i min bog blot en ENDNU større grund til polarisering i grupperne "dem" og "os". Desto mere minimal retfærdighed man går efter, desto mere unødig fokuseren får man på "dem" og "os" grupperingerne.
#49 duuk74 16 år siden
Jamen det er jo perfekt. Den vil jeg gerne se.
#50 HonoDelLoce 16 år siden