De har selv vundet Guldpalmen på verdens største filmfestival. Nu skal Joel og Ethan Coen selv uddele den, da de skal være formænd for juryen på årets filmfestival i Cannes.
Se også: Årets Berlinale: De kan vinde Guldbjørnen
Brødrene Coen udtaler om den store ære: ”Vi ser frem til at vende tilbage til Cannes i år. Vi er altid glade for at se film fra hele verden. Cannes har været en vigtig festival for os lige siden begyndelsen på vores karriere.”
Og det har det ganske ret i. Med “Barton Fink” – deres kun fjerde film – tilbage i 1991 vandt de Guldpalmen. I 1996 vandt de for bedste instruktion med “Fargo” samt i 2001 for “The Man Who Wasn’t There” og deres seneste film, “Inside Llewyn Davis”, tog sig i 2013 af juryens pris.
Filmfestivalen i Cannes afholdes til maj.