Coen-brødrene kaster sig nu over den klassiske westerngenre med filmen “True Grit”, der baseres på en roman af Charles Portis.

Romanen følger en 14-årig pige, som sammen med en aldrende U.S. Marshal og en anden lovhåndhæver forfølger sin fars morder i fjendtligt indiansk territorium.

“True Grit” er tidligere blevet filmatiseret med John Wayne i den Oscar-vindende hovedrolle, men i stedet for at fokusere på Waynes barske U.S. Marshal som i den første film fra 1969 vil Coen-brødrenes version i højere grad følge romanforlægget og fortælle historien fra pigens synsvinkel.

Coen-brødrene, der selv har skrevet filmens manuskript, vil atter arbejde sammen med produceren Scott Rudin, som også stod bag Oscar-vinderen “No Country for Old Men”.

“True Grit” bliver brødrenes næste projekt, hvorefter de efter planen vil lave “The Yiddish Policemen’s Union”, der baseres på Michael Chabons roman og også produceres af Rudin.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 tranberg 15 år siden

(Fatter ikke der ikke er nogen, der har skrevet endnu)

SUPER FED NYHED...
De har fået smag for western-genren nu med No Country og O Brother.

ELSKER COENS
The end is closest to the beginning
Gravatar

#2 Bony 15 år siden

#1 - Der var da ikke meget western over hverken "No Country For Old Men" eller "O Brother, Where Art Thou?"..?
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#3 tranberg 15 år siden

#2
Du synes ikke der var meget western over "No Country For Old Men", hehe?
Det er da en moderne version af det vilde vesten!!
The end is closest to the beginning
Gravatar

#4 colocho 15 år siden

#1 - Undrer mig mere over at der denne gang ikke er nogen der hyler op om "åhhh nej! Endnu en genindspilning, kan de dog ikke finde på noget nyt at lave derhenne!" :-)
I admire its purity. A survivor... unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality.
Gravatar

#5 Bohemian 15 år siden

Coen brødrene må godt : )
Free in serenity.
Gravatar

#6 Chrisenry 15 år siden


#4 - God pointe - Jeg tænkte selv noget lignende...

#5 - Ja, det er selvfølgelig sandt
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#7 colocho 15 år siden

#6 - Tak :-)

Med hensyn til #5 udtalelse, så er det jo lige det jeg mener..
Fordi det er Coen brothers, så er det helt i orden, men hvis det er en fra det store slemme hollywood, så springer alle gladeligt med i hylekoret..

Moral er godt, dobbelmoral er dobbelt så godt :-)
I admire its purity. A survivor... unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality.
Gravatar

#8 Kruse 15 år siden

#4: Der er to vigtige detaljer. For det første så at dette ikke en genindspilning af filmen True Grit, men en nyfortolkning af det oprindelige kildemateriale. Der er altså en ny vinkel på. For det andet så er det om der bliver sagt Coen-brødrene ;) Når det er en velrespekteret og erfaren instruktør med gode værker under sit bælte, så plejer responsen på et remake for det meste også at være positiv. Ligesom da Darren Aronofsky blev annonceret til remaket af RoboCop. Men ja, vi hader remakes med mindre at vi elsker den instruktør der vil lave den. Som du selv siger, moral er godt, dobbelmoral er dobbelt så godt ;)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: