Jakob Stegelmann optager næste afsnit af “Troldspejlet & Co” uden publikum – frygter coronavirus.

Relanceringen af Troldspejlet på DR2 for voksne har været kendetegnet ved et levende publikum i studiet. Det sætter coronavirussen nu en stopper for.

DR har således valgt at stoppe med live-publikum på deres programmer på grund af frygten for coronavirus.

Det påvirker nu også Jakob Stegelmann, der er nødsaget til at droppe publikum til ugens “Troldspejlet & Co” med henvisning til den smitsomme virus:

”Vores trofaste publikum må desværre blive hjemme denne gang pga virussen. Vi savner jer! Men Troldspejlet & Co optager alligevel. Håber I vil se med på søndag! Mange hilsner fra mig og hele holdet,” udtaler Jakob Stegelmann.

I sidste uge valgte Danmarks største biografkæde at sætte begrænsninger på antallet af biografgæster på grund af den stigende trussel fra coronavirussen – læs om det her.

Læs også ‘Jakob Stegelmann erkender fejl – nu strømmer seerne til Troldspejlet‘.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: