Frankrig udvider forsamlingsforbud på grund af covid-19 – nu kommenterer filmfestivalen i Cannes.
Det er årets største filmfestival, der sidste år gav verdenspremiere på Oscar-vinderen “Parasite”.
Men den store filmbegivenhed i det sydfranske kan blive truet af frygten for coronavirus.
Således udvider den franske regering nu et forbud mod, at mange mennesker samles på begrænset plads frem til og med den 31. maj.
Netop Cannes Film Festival afholdes i maj, hvilket altså rammes af forbuddet om at forsamle mere end 5.000 personer på et begrænset areal, skriver Variety.
I 2019 deltog 12.527 personer i Cannes’ markedsplads, hvor der forhandles om filmrettigheder.
En talsperson for festivalen afviser dog, at udvidelsen af forbuddet om at forsamles vil ramme Cannes, der aldrig forsamler mere end 5.000 personer på én gang.
Senest blev tv-festivalen MipTV i Cannes aflyst på grund af coronavirussen – den skulle have været afholdt i slutningen af marts.
Læs også ‘Marvel afviser corona-rygter: Ingen fare for “Black Widow”‘.
Cannes Film Festival finder sted fra den 12. til den 23. maj.
#1 MacGuffin 4 år siden