Fans af den hedengangne skøre fremtidsserie “Futurama” har længe set frem til november, hvor den første af i alt fire dvd-film, der følger op på den nedlagte animationsserie, vil udkomme. Fox Home Entertainment er nu klar med både dvd-coveret og informationer omkring ekstramaterialet til den første film, der bærer titlen “Bender’s Big Score”.

På udgivelsen vil man kunne finde kommentarspor med skaberen Matt Groening, David X. Cohen og skuespillerne bag stemmerne. Desuden vil der være inkluderet en hel episode af det notoriske fremtidsshow “Everybody Loves Hypnotoad” såvel som tv-reklamer fra fremtiden, en “Futurama”-matematikforelæsning af Professor Sarah Greenwald, og en promo-trailer til “An Inconvenient Truth” med Bender og Al Gore, inklusiv et kommentarspor med den tidligere vicepræsident.

“Bender’s Big Score” udspiller sig ved juletid i 3007, hvor truende nudistrumvæsner gør den chokerende opdagelse, at en mystisk tatovering på den dovne budbringer Frys baller rummer hemmeligheden bag tidsrejse. De tager derpå kontrollen over den alkoholdrevne robot, Bender, og bruger ham til at plyndre Jordens største skatte gennem tiderne, hvilket får uoverskuelige konsekvenser for verdenshistorien.

Filmen vil til næste år blive fulgt op af tre andre film, der går under titlerne “The Beast with a Million Backs”, “Bender’s Game” og “The Wild Green Yonder.”

“Bender’s Big Score” udkommer på det amerikanske dvd-marked 27. november. Hos DVDActive kan man se det omtalte cover til udgivelsen.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 thomasegebaek 17 år siden

gamle nyheder....men jeg glæder mig ikke desto mindre
Gravatar

#12 Norton 17 år siden

argh hvorfor kan jeg ikke tyvstjæle billedet fra siden af?
Gravatar

#13 Bohemian 17 år siden

ÅH!




FuTuRama Is GoD!!!

Glæder mig ufatteligt til mere Futurama!"
Free in serenity.
Gravatar

#14 filmz-Feersum 17 år siden

Skriv ny kommentar: