“Creed”-franchisen bliver til en trilogi – stortalent skriver manuskriptet.
MGM bestiller nu “Creed 3”, der skal skrives af Zach Baylin, erfarer The Hollywood Reporter.
Baylin er et ubeskrevet blad, men har tidligere skrevet manuskriptet til den kommende tennisfilm “King Richard”, som omhandler Williams-søstrenes far og træner, Richard Williams, der skal spilles af Will Smith.
Manuskriptet til “King Richard” blev i 2018 udråbt til ét af de bedste manuskripter, der endnu ikke er blevet filmatiseret.
Nu skal Zach Baylin skrive den tredje “Creed”-film med Michael B. Jordan i bokserollen som Adonis Creed.
Den første film blev skrevet af instruktør Ryan Coogler, mens Sylvester Stallone var inde over historien til fortsættelsen.
Læs også ‘“Creed 3” er på vej – Michael B. Jordan tilbudt at instruere‘.
Det vides endnu ikke, hvornår produktionen begynder på “Creed 3”, da Michael B. Jordan er har en pakket kalender med blandt andet en kommende “Black Panther 2”.
#1 Dalgaard 4 år siden
#2 The one is back 4 år siden
#3 BigRaj 4 år siden