Flash Thompson kæder nu officielt MCU sammen med Sonys Marvel-univers, SUMC.

Frem til og med “Spider-Man: Far From Home” hørte Spider-Man til i Marvels MCU, selv om Sony Pictures ejer og distribuerer rettighederne.

Sony måtte ikke referere til Spider-Man i SUMC, der begyndte med “Venom”. Det ændres nu.

For med “Spider-Man 3”-aftalen imellem Sony og Disney er parterne blevet enige om, at MCU må nævnes og refereres i SUMC.

Ét af disse bindeled bliver mediet Daily Bugle, som genopstod i en post-credit-scene til netop “Far From Home” – se den her.

Således har Sony genaktiveret Instagram-profilen for “Spider-Man”-karakteren Flash Thompson, som medvirkede både i “Homecoming” og “Far From Home”.

Flash har delt en story på Instagram med en forside fra Daily Bugle, der spørger, hvor Spider-Man er, hvilket refererer til, at Spider-Man sandsynligvis er flygtet i kølvandet på slutningen i “Far From Home”.

Men lige så interessant er det, at selv samme Daily Bugle-side skriver om en vampyr i New York.

Denne vampyr er formentlig Morbius, der til sommer får sin egen SUMC-film med Jared Leto i titelrollen.

Dermed forbinder Daily Bugle MCU (Spider-Man) og SUMC (Morbius).

Læs også ‘“Morbius”-billede skaber forbindelse til MCU – Spider-Man er på flugt‘.

“Morbius” får premiere den 30. juli.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: