Til trods for dårlig omsætning og anmeldelser af den amerikanske instruktør D.J. Carusos seneste film, “I Am Number Four”, skrev Caruso tidligere i dag på sin Twitter-konto, at han skal stå bag en filmatisering af voksentegneserien “Preacher”.

Preacher” fortæller historien om en moralfast prædikant ved navn Jesse Custer, der sammen med sin ekskæreste Tulip og den heftigt drikkende irske vampyr Cassidy tager på en tur for bogstaveligt talt at finde Gud, der har forladt sin plads i himlen, og stille ham til regnskab for de miserable tilstande på Jorden.

Mange instruktører har tidligere prøvet at få “Preacher” sat i gang, heriblandt Joe Carnahan, Darren Aronofsky og Sam Mendes, som droppede ud af projektet, efter at han blev tilbudt “James Bond 23”.

D.J. Caruso har tidligere stået bag film som “Disturbia” og “Eagle Eye”.

Se også: John August skal skrive manuskriptet til “Preacher”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Patriarch 13 år siden

hehe ok. Det mest skammelige er nok at jeg ikke har set den (trods at jeg synes musikken er for fed :D)
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#12 Riqon 13 år siden

Patriarch (9) skrev:
#5

Enig, men hvad er Eagle Eye en ripp-off af - Enemy of the State?


Ja okay, rip-off er det måske kun, hvis den lægger sig op ad én bestemt. Den har elementer fra flere film, som er væsentligt bedre uden nødvendigvis at være gode. "I, Robot" og "Live Free and Die Hard" kunne også nævnes. Det er teknologisk paranoia, når det er værst.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#13 ducktorwho 13 år siden

kan nu godt unde Ellis de penge, han har fået af filmstudiet der vil lave filmen.. fuck om den bliver god, tegneserien eksisterer uanset.
Gravatar

#14 Lord Beef Jerky 13 år siden

Jeg synes så bestemt godt at en filmatisering kunne fungere... bare ikke med DJ Caruso som instruktør =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: