Columbia Pictures har fundet en manuskriptforfatter til filmatiseringen af tegneserien “Preacher” i John August, der tidligere bl.a. har skrevet manuskript til “Big Fish”, “Corpse Bride” og “The Nines”, som han også har instrueret. August arbejder i øjeblikket også på manuskriptet til Tim Burton-filmen “Dark Shadows”.

“Preacher”, der er skrevet af Garth Ennis og tegnet af Steve Dillon, fortæller historien om en moralfast prædikant ved navn Jesse Custer, der smelter sammen med det overnaturlige væsen Genesis, en krydsning mellem en engel og en dæmon, og får kræfter, der kan rivalisere Guds.

Sammen med sin ekskæreste Tulip og den heftigt drikkende irske vampyr Cassidy tager Jesse på en tur for bogstaveligt talt at finde Gud, der har forladt sin plads i himlen, og stille ham til regnskab for de miserable tilstande på Jorden.

Sam Mendes (“Vejen til Perdition”) er tilknyttet filmen som instruktør.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Samain 15 år siden

Ville nu mere mene at hele serien mere egnet sig som en Tv-serie, men bliver spændende og se hvor det føre hen.
Gravatar

#2 Benway 15 år siden

Hvis den ikke rates som NC- 17, bliver de miles talt nød til at tone voldsomt ned for de grove løjer, men ja det bliver meget spændende at se, hvordan den bliver.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#3 filmz-gofferoffer 15 år siden

Wow, glæder mig virkelig til den dag, dette projekt bliver en realitet. Og med John August og Sam Mendes har man næsten en vinder-kombo.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.

Skriv ny kommentar: