Dagens CPH PIX-anbefaling: Lovecraft for fans

CPH PIX er i fuld gang, men hvilke af festivalens 150 forskellige film skal du se? Vi giver dig festivalen igennem dagens anbefaling.

Se også: Filmz-tillæg: Lovecraft – horroren og filmene

I dag, lørdag, står den på fanfiktion i festivalens serie We Made This, hvor fans har lavet film i kultklassen. Eneste visning af Lovecraft-filmatiseringen “The Call of Cthulhu” kan ses kl. 22.15 i Cinemateket.

“The Call of Cthulhu” fra 2005 er en særlig bedrift, der ud over at holde sig tæt til den komplekse tekst fra 1926 er baseret på Lovecrafts nok mest kendte værk. Her kommer hovedpersonen på sporet af en uhyggelig sekt, Cthulhus Kult, der tilbeder et urgammelt dæmonvæsen, Cthulhu, og vil hidkalde det fra sin krypt et sted i Stillehavet.

Hvad filmen gør bedst, er frem for alt stumfilmsstilen med sort-hvid-billeder, der er med til at vække stemningen fra 1920’erne samt den unikke atmosfære i Lovecrafts bøger.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 mandalorian 10 år siden

Utroligt at der ikke er flere af hans historier som er blevet filmatiseret.. Kunne godt lide Dagon... Se den hvis du/i ikke kender den!!
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#2 Nancy 10 år siden

Ser rigtig sjov ud, men jeg må indrømme at jeg stadig drømmer om en "rigtig" filmatisering af The Call of Cthulhu, uden den ironiske distance. Jeg gad godt se Guerillmo Del Toro give det et forsøg.
"It's not a significant bullet." - Werner Herzog
Gravatar

#3 st0rm 10 år siden

Kunne mægtigt godt tænke mig at se en reboot af Dagon. Læste korthistorien for år tilbage, total fed..

ia! ia! Cthulhu Fthagn!

Skriv ny kommentar: