Den populære barneskuespiller Dakota Fanning vil i sin kommende film, “Hounddog”, vise nye talenter og nok chokere fans, da hun har optaget en børnevoldtægtsscene, hvori hun fremtræder halvnøgen.
Den kontroversielle film er skrevet og instrueres af Deborah Kampmeier og er en mørk og voldelig historie, der udspiller sig i det landlige syden i USA i 1961. Hovedpersonen er en lille pige, som får afløb for at hun misbruges derhjemme, ved at hengive sig til at synge og danse til blues musik.
Den 12-årige skuespillerindes mor og agent er overbeviste om at hendes rå og dystre optræden er Oscar-værdig. Agenten Joy Osbrink udtaler til New York Daily News: ”Det er ikke kun voldtægtsscenen – hele historien er en udfordring for Dakota som skuespillerinde. Og jeg har aldrig været så stolt af hende i hele mit liv. Jeg har set de daglige optagelser, og i hver scene bliver hun bedre og bedre.”
Fannings omdiskuterede scene kan ses, når “Hounddog” får premiere ved slutningen på året.
#1 jessup 19 år siden
#2 filmz-heidT 19 år siden
#3 filmz-MegaCore 19 år siden
#4 nakalay 19 år siden
#5 elwood 19 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6 ajust 19 år siden
#7 nostromo 19 år siden
#8 filmz-Arcona 19 år siden
http://www.imdb.com/title/tt0337876/
#9 Nikmi 19 år siden
#10 squee 19 år siden
Det lyder forkert, hvis jeg siger, at jeg glæder mig til at se det, men det må ikke misforståes.